Energi og klima for de gymnasiale ungdomsuddannelser. Særligt egnet til Almen Studieforberedelse og andre tværfaglige projekter.
Climate Minds består af to dele. Et undervisningsforløb (Science con Sensus) og et stort ressourcerum.
Climate Minds giver eleverne mulighed for at diskutere de aktuelle klima- og energispørgsmål med et ekspertpanel. Ekspertpanelet repræsenterer de ledende interesser inden for klima- og energiområdet i Danmark. Til konferencen ude på gymnasiet vil eleverne møde studerende fra videregående uddannelser, som agerer stedfortrædere for eksperterne.
Eleverne får indblik i tværfagligheden i naturvidenskab, samt fornemmelse af kompleksiteten i politikernes beslutningsgrundlag. Afslutningsvis skal eleverne selv vælge en sag og formulere en anbefaling til handling, som overrækkes til politikerne ved en fælles afsluttende konference.
» Til Climate Minds hjemmeside
Science con Sensus-delen af Climate Minds er et aktivt undervisningsforløb. Målet er kvalificeret debat om aktuelle klima-problemer. Midlet er rollespil efter Teknologirådets konsensus konference-model. Science con Sensus-delen er planlagt med forberedelse af lærerne, konferencer og debat med eksperter.
Undervisningsforløbet indeholder 2 forberedende workshops for lærerne, hvor de bl.a. får mulighed for at debattere med de rigtige eksperter. Det hele understøttes af et web-baseret ressourcerum.
Ressourcerummet indeholder et bredt udsnit af fakta, artikler, cases, links og opgaver om klima og energi. Materialet i ressourcerummet kommer således til at fungere som langt mere end blot et opslagsværk.
Vi lægger op til tværfagligt samarbejde mellem både de naturvidenskabelige fag, de samfundsrelaterede og almendannende fag.
For at deltage i Climate Minds skal I tilmelde en eller flere klasser.
Sidste frist for tilmelding er 30. August
Praktiske oplysninger og spørgsmål?
Kontakt projektleder
Maya Høffding
tlf. 3925 7323.
Sidste frist for tilmelding er 30. August.
København er vært for COP15 i december ’09. Det er den 15. FN-konference om klimaforandringer
» www.cop15.dk