Skælvende jord

Når der er jordskælv i Tokyo, ryster kaffekoppen i San Francisco. Et forskerhold fra University of Utah Seismograph Stations ledet af Kris Pankow har ved systematisk gennemgang af 15 voldsomme jordskælv fundet ud af, at de forårsager mindre jordskælv i egne af verden, der normalt ikke rammes af skælv.

De har blandt andet undersøgt jordskælvet i Indonesien i 2004, der forårsagede tsunamien og kostede over 200.000 mennesker livet. Her kunne forskerne konstatere, at det havde forårsaget rystelser i Ecuador, der ligger på den anden side af jordkloden.

Der er konstant seimisk aktivitet overalt på Jorden. På fem minutter registreres der omkring 600 mindre skælv. Et jordskælv er udløsning af en spænding, der opstår ved, at kontinentalpladerne står og skubber op mod hinanden.

Den første type bølger, som udløses, kaldes stødbølger - de bevæger sig ligesom en fjeder. De fortætter sig og udløser energi, fortætter sig igen og udløser energi igen etc. De kan bevæge sig gennem Jordens kerne, og disse rystelser forårsager ikke de store ødelæggelser.

De næste bølger kaldes svingningsbølger, og de sakser sig fra side til side. Derpå følger to andre slags jordoverfladebølger: Love-bølger, der igen følger en saksebevægelse men nu i jordoverfladen, og derpå kommer Rayleigh-bølgerne, som har en rullende bevægelse. Og det er disse to, som får jordoverfladen til at ligne et oprørt hav og forvolder de voldsomme ødelæggelser.

Forskerne mener, at det er overflade-bølgerne, altså Love- og Rayleigh-bølgerne, som forårsager mindre jordskælv i andre egne af Jorden, men Pankow og hans hold er ikke helt klar over, hvordan det sker. Muligvis sker det, fordi jordskælvsbølgerne påvirker grundvandet i en forkastning og derved får en forkastning til at falde sammen. En anden mulighed er at disse overfladebølger underminerer selve forkastningens stabilitet og får den til at brase sammen eller forrykke sig.

Nature Geoscience 25. maj 2008

Bragt i Weekendavisen første gang d. 30. Maj 2008