Kosmisk åbenbaring

Skrevet af: Andrey Kazankov

Nu ved vi, hvorfor mange galakser "mangler" stjerner og mørkt stof

Supernovas ravage forklarer en mangel i kosmisk teori. Selv om vi i dag ved meget mere om universet end nogensinde før, er der alligevel en hel del huller i vores viden.

Derfor bygger mange af vores forestillinger om, hvordan universet er, og hvordan det egentlig blev til, på teorier.

Blandt dem har den såkaldte ”cold dark matter” teori i de sidste par årtier været den mest udbredte og accepterede forklaring på universets udvikling blandt kosmologerne.

Hvor er stjernerne?

Teorien om det mørke stof, som vi ikke kan observere ud fra dets stråling, men udelukkende fra dets gravitationskraft, har dog haft én stor mangel. Ifølge teoriens logik skulle de fleste galakser, især dværggalakserne, have langt flere stjerner og ligeledes langt mere mørkt stof, end de har i virkeligheden.

Men nu har et stort internationalt hold forskere med Fabio Governato fra University of Washington i spidsen tilsyneladende fundet ud af, hvordan det kan hænge sammen.

Governato og hans kollegaer har gennemført en række avancerede kosmologiske computersimulationer af galaksernes tilblivelse. Her var det supernovaeksplosioner (når store, tunge stjerner har opbrugt deres brændstof, dør de i gigantiske eksplosioner), der fangede forskernes opmærksomhed.

Eksplosionerne fjerner gas

Det viste sig, at disse eksplosioner skaber meget kraftfulde galaktiske vinde, som simpelthen fjerner enorme mængder af gas og forhindrer på den måde nye stjerner i at opstå i centeret af en kommende dværggalakse.

Som en konsekvens af, at så meget masse er blevet fjernet, kan en stor del af det mørke stof ikke længere holdes i galaksen ved hjælp af gravitationskraften. Stoffet driver derfor væk fra galaksen, på samme måde som vores planet ville drive væk i rummet, hvis Solen pludselig forsvandt.

Dværggalakserne et ret udbredt fænomen, og der er i hvert fald langt flere dværggalakser end store galakser blandt vores Mælkevejs naboer. I øvrigt består Mælkevejen af op til 400 milliarder stjerner, mens dværggalakserne typisk ”kun” har et par milliarder stjerner og nogle gange helt ned til 100 millioner stjerner.

Nature, januar 14, 2010

Bragt den 15. januar i Weekendavisen.