Forsiden
Undervisning
For virksomheder
Web TV
big-bang
big-bang-undervisning

Pyramider blev ikke bygget af slaver

Share |

Skrevet af: Andrey Kazankov

20.01.10 // Mennesket, Arkæologi

De to pyramider, Keops og Chephren.

De to pyramider, Keops og Chephren, blev ikke bygget af slaver, påstår et arkæologisk forskerhold med Zahi Hawass i spidsen (Foto: Ed Yourdon)

De egyptiske pyramider blev bygget af frie mænd – og ikke af slaver. Det mener egyptiske forskere med Zahi Hawass i spidsen at have påvist.


Beviset blev fundet ved ved de to berømte pyramider. Keops og Chephren. Og hvad er beviset så?

Tæt på gudekongen

Det er rester af grave. De er lavet af mursten af mudder og er cirka 4.500 år gamle. I gravene lå der et dusin skeletter, velbevaret af sandet. Der var også krukker til øl og brød, som de døde skulle have glæde af i livet efter døden.

Skeletterne lå på en speciel måde. Deres hoveder var rettet mod vest, mens deres fødder pegede mod øst. Det var sådan man skulle begraves ifølge den ældgamle egyptiske tro.

Men hvordan beviser det, at pyramiderne var bygget af frie mænd? Sagen var, at gravene var placeret tæt på pyramiderne.

I den ene af dem, Keops-pyramiden, som i øvrigt er blandt verdens syv vidundere, er farao Keops begravet. Og derfor kan det så godt som udelukkes, at disse mennesker, hvis rester man nu har fundet, kunne have været slaver. Slaver ville nemlig aldrig få lov til at ligge så tæt på kongen.

Vigtigt for myndighederne

Lignende fund blev i øvrigt gjort i 1990. Dengang var det ikke arkæologer, men en turist, der fandt gravene.

De egyptiske myndigheder har længe kæmpet imod, hvad de kalder myten om, at pyramiderne blev bygget af slaver. Sådan bliver det nemlig ofte fremstillet i for eksempel i Hollywood film.

Og de egyptiske myndigheder mener, at det underminerer de færdigheder, som konstruktionen af pyramiderne krævede.

Men selv, hvis alle pyramide-byggere var frie mænd, var deres skæbne temmelig skæbnesvanger. De arbejdede så hårdt, at mange af dem døde under arbejdet og blev begravet på stedet. Og den dag i dag kan man bl.a. se tegn på leddegigt i deres knogler.

Bragt den 16. januar i Videnskabens Verden på P1.

Link:

National Geographic: Portræt af Zahi Hawass  



 



Kommentarer:

stella ?, ?
16-03-10 19:15
men vis man nu går efter hvad de der forsker har sagt er det så ikke at vende biblen ryggen

Din kommentar

* Skal udfyldes!

*



CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse
Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.
*
*

Besøg Experimentarium på YouTube
Besøg Experimentarium på Facebook
Besøg Experimentarium på Flickr