Hjernen belønner gode gerninger

Skrevet af: Lasse Foghsgaard

På en hjernescanning kan man se, hvordan vi bliver glade af at gøre gode gerninger (Foto: A.M. Lindenberg)

Det udløser flere points i hjernens belønningssystem at give til en, som kun har lidt, end at få endnu mere selv.

De sociale videnskaber har fasttømret gang på gang, at mennesker generelt ikke har det godt med social ulighed. Og nu viser ny forskning, som blev offentliggjort i denne uges udgave af Nature, at vores hjerner belønner os, når vi prøver at udligne social ulighed, i hvert fald når det drejer sig om penge. Mere populært kunne man sige, at alle menneskelige hjerner øjensynligt gemmer på en indre Robin Hood.

Det er amerikanske og irske forskere fra henholdsvis Rutgers University i New Jersey, USA og fra Trinity College i Dublin, Irland, der har hjerneskannet 40 frivillige forsøgspersoner under et særligt pengespil, hvor man enten kunne donere penge til sig selv eller til en udvalgt makker. Men før forsøget for alvor gik i gang, havde forskerne sikret sig, at der var økonomisk ulighed mellem de 20 makkerpar. Ganske enkelt ved at den ene makker modtog 50 dollars mere i forhold til grundbeløbet på 30 dollars, som de begge modtog.

Robin Hood er et hit

Under pengetransaktionerne holdt forskerne så øje med, hvad der skete i hjernen på hver enkel forsøgsdeltager. De holdt især øje med de to hjerneregioner, striatum og den prefrontale hjernebark, der udgør en central del af hjernens belønningssystem og aktiveres, når man eksempelvis spiser eller har sex. Og her så forskerne noget meget interessant ske.

For når en ”rig” forsøgsdeltager gav et beløb til en ”fattig” forsøgsdeltager, blev den ”rige” forsøgsdeltagers belønningssystem i hjernen aktiveret. Og belønningssystemet blev i denne situation aktiveret mere, end når den rige forsøgsdeltager selv modtog flere penge i spillet. Med andre ord, hjernen belønnede den ”rige” forsøgsdeltager mere, når han gjorde en gerning, som var helt i Robin Hoods ånd.

Omvendt, hvis den ”fattige” forsøgsdeltager i pengespillet oplevede, at den ”rige” forsøgsdeltager modtog endnu flere penge, reagerede den fattiges belønningscenter stort set ikke.

Summa summarum. Det kunne altså tyde på, at vores hjerner fra en fysiologisk synsvinkel er indrettet således, at vi vil tilstræbe social lighed. Fordi vi bliver belønnet for det, og det vil udmønte sig i form af fysisk og psykisk velvære.

Nature, 25. februar: Caltech scientists find first physiological evidence of brain's response to inequality

Blev bragt i Videnskabens Verden den 27. februar.