Når kroppen bekæmper sig selv.

Skrevet af: Charlotte Koldbye

Immunsystemet kan opføre sig som en arbejdsløs lømmel, der begår hærværk.

Multipel sclerose er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber kroppens eget centralnervesystem.  Det foregår ved at kroppens T-celler går til angreb på det isolerende stof myelin, der omslutter forbindelserne mellem nervecellerne. Takket være myelinskederne kan nervecellernes elektriske signaler sendes hurtigere og mere præcist til sit bestemmelsessted.  Men hvis myelinskederne nedbrydes risikerer nervesignalet ikke at komme frem, på samme måde som en ledning, hvor der er mangelfuld eller ingen isolation.
I visse tilfælde begynder kroppens eget immunsystem, kroppens T-celler at nedbryde disse myelinskeder. De kan også angribe selve nerveforbindelserne og danne arvæv.
Forskerne arbejder ud fra forskellige hypoteser for, hvad der forårsager sygdommen, men endnu er det ikke lykkedes at finde en endelig årsag, og derfor heller ikke en effektiv behandling for sygdommen.

Over 9000 danskere har sclerose
Alene i Danmark er der cirka 9500 mennesker, der lever med multipel sclerose. Der diagnosticeres cirka 350 nye tilfælde hvert år. De fleste lever ganske mange år med sygdommen, i gennemsnit 30 år fra sygdommen diagnosticeres. De seneste år er der sket en drastisk stigning af kvinder med sclerose, hvilket betyder, at der nu næsten er to kvinder for hver mand med sclerose.
Sygdommen viser sig som motorisk besvær, stor træthed og synsforstyrrelse. Der er behandlinger, der kan forhale sygdommens fremskreden, men det er endnu ikke lykkedes at finde en behandling, der kan forhindre sygdommen i at bryde ud eller stoppe den.
Som ved så mange andre sygdomme, hvor man endnu ikke har identificeret årsagen arbejder forskerne med forskellige hypoteser, de efterprøver i laboratoriet i dyremodeller.

Ny metode på vej
Og nu er der måske lys forude, det er nemlig lykkedes italienske forskere, ledet af professor og immunolog Francesco Ria fra Universitá Cattolica i Rom, at bygge en bakterieinfektionsbaseret forsøgsmodel, hvor man kan undersøge, hvordan og hvorfor kroppens immunceller går til angreb mod dens egne nerveforbindelser. Man har i adskillige år arbejdet med to hypoteser for hvordan sclerose opstår. I følge den ene hypotese, så gemmer en virus sig i hjernen, og sygdommen skyldes, at kroppens immunforsvar går til angreb på denne virus i selve hjernen. Dette angreb fortsætter så og T-cellerne angriber desværre også isoleringen på forbindelserne mellem nervecellerne, myelinskederne. Denne hypotese har man med held efterprøvet i modeller i laboratoriet. Det vil sige, at det er lykkedes forskerne at få sat gang i en immunitær mekanisme, der så har taget myelinskederne med i faldet. Fordi, når virusangrebet er bekæmpet, så fortsætter immunforsvaret at angribe og demyelinere fedtskederne om nerveforbindelserne.

Harmløs bakterie sætter gang i kædereaktion
Den anden hypotese går ud på, det ikke er en virus, der ligger og lurer i hjernen, men at det er en harmløs bakterie, som kommer ind i kroppen. Bakterien sætter gang i immunsystemet, og efter kort tid, forsvinder bakterien igen. Men desværre har den sat gang i en måske irreversibel immunreaktion, hvor kroppens T-celler, der bekæmper bakterieinfektionen går over kroppens blod/hjerne-barriere, der ellers ligger som en barriere mellem hjernevæv og blodet, som en ekstra beskyttelse i hjernen. Hvorpå T-cellerne begynder at nedbryde hjerneforbindelsernes myelinskeder, på samme måde som når mus gnasker på isoleringen af ledninger.

Det er denne anden hypotese, bakteriehypotesen, som de italienske forskere har lykkedes at få til at fungere som model i laboratoriet.

Lang vej endnu
"Det er yderst vigtigt at understrege, at den forskning og de resultater, vi har opnået ikke har nogen direkte betydning for sclerosepatienterne i et her og nu-scenarie," siger Francesco Ria over mobiltelefonen på vej til sit arbejde i Rom. "Men det har betydning for vores forståelse for sygdommen. Hvad er det, der sætter gang i en autoimmunrespons, hvor kroppen bekæmper sig selv? Vi har længe kunnet efterprøve, den ene hypotese virus-hypotesen, men det betyder jo ikke, at den anden hypotese skulle afskrives. Nu har vi også kunnet efterprøve den anden hypotese bakteriehypotesen. Og det er jo interessant, for måske betyder det, at sclerose ikke skyldes en enkelt bakterie eller virus. Måske er det individuelt eller genetisk betinget, om det er en bakterie eller en virus, som sætter gang i denne domino-effekt af autoimmune reaktioner, som vi kalder multipel sclerose."

Bakterien førte til sclerose
Francesco Ria og hans forskerhold efterprøvede bakteriehypotesen i praksis ved at tage en bakterie Mycobacterium smegmatis af mykobakterie-familien, der også tæller Mycobacterium tuberculosis, der forårsager tuberkulose. Forskerne modificerede bakterien, så den lignede myelin. Bakterien i sig selv var ganske harmløs, men fordi den kommer udefra så opfatter immunsystemet bakterien som en fjende, der skal bekæmpes. Forsøgsmusenes immunsystem gik derfor til angreb på bakterien, der forsvandt fuldstændig fra kroppen efter 15 dage. Men bagefter gik forsøgsmusenes T-celler over blod/hjernebarrieren, og begyndte at angribe nervecellernes myelinskeder, fordi bakterien lignede myelin.

"Vores resultater viser, at vi med en dyremodel kan inficere en organisme med en som udgangspunkt harmløs bakterie, der forsvinder ud af kroppen uden at anrette skade, men efterfølgende sætter den gang i en autoimmun sygdom," forklarer Francesco Ria.

Forskellige årsager til sygdommen
Det betyder i stedet for at indsnævre fokus ind på en enkelt synder, der forårsager sclerose, så er det muligt at forskerne ved at demonstrere denne mekanisme i modelform, måske skal rette blikket mod selve mekanismen og ikke udløseren. Samtidig betyder det, at forskerne systematisk kan begynde at undersøge, hvilke bakterier, der sætter gang i en sådan autoimmun reaktion, og hvilke der ikke gør.

"Der er flere retninger vi nu kan gå," forklarer Francesco Ria. "Vi kan undersøge om det har betydning for udviklingen af sclerose om bakterien forbliver kort eller lang tid i organismen. Vi kan også undersøge, om det har betydning, hvor på cellemembranen myelinproteinet sidder. Og vi har mulighed for at sammenligne udviklingen af sclerose forårsaget af virus og sclerose forårsaget af bakterier. Derfor er det et ganske vigtigt redskab, det er lykkedes os at udvikle."

Immunsystemet overreagerer
Francesco Ria mener, at vi lever med et immunsystem, der er gearet til at klare voldsomme bakterie- og virusangreb, og derfor er kroppens reaktion så kraftig. Men fordi kroppen sjældent har brug for at bekæmpe voldsomme angreb udefra, på grund af vores rene og moderne livsstil, giver det bagslag som en boomerang, fordi kroppens T-celler fejlagtigt opfatter visse dele af kroppens proteiner eller lignende, som fremmedlegemer, der skal bekæmpes.

"Der hersker ingen tvivl om, at vi skal forstå de bagvedliggende mekanismer, der får immunforsvaret til at gå til angreb på sig selv. I bund og grund, så handler det om at immunsystemet ikke har nok at lave. Det er som en arbejdsløs ung fyr, der begår hærværk, fordi han ikke har noget at rive i, det er det vi kalder hygiejnehypotesen, som er den grundlæggende hypotese, de fleste, der har med autoimmune sygdomme at gøre arbejder med. Det betyder også, at måske kan en bakterie udløse multipel sclerose hos et menneske, og allergi hos et andet. Det er en mulighed, men vi kan ikke sige det med sikkerhed."

Bragt i Weekendavisen d. 5. marts 2010