Familiedag

Invitér familien ind til en hyggelig fælles oplevelse i vores udstillinger. Både børn og voksne har rig mulighed for at udforske vores mange spændende udstillinger i løbet af dagen.

Et lørdagsarrangement kunne se således ud:

Kl. 10.30 – I ankommer til Experimentarium. Jeres showpilot tager imod, byder jer velkommen og viser hen til garderoben. Når alle er samlet, går vi hen til Lille Scene.


Kl. 10.40 – Ved Lille Scene har vi stillet velkomstdrink frem til jer, som I kan nyde, mens vi laver et svævende eller bragende show på vores Lille Scene – kun for jer.


Kl. 11.10 – Experimentarium er nu åben for vore øvrige gæster. Nysgerrige pilfingre i alle aldre kan udforske alle udstillingerne.


Kl. 12.00 – Vores Café har dækket op til jer, og børnene har mulighed for at lege og stadig være i nærheden af deres forældre. Efter frokosten kan jeres gæster vælge at blive klogere i vore udstillinger eller sidde og hygge i Selskabslokalet.


Kl. 15.00 – Alle jeres gæster samles igen i Selskabslokalet til eftermiddagskaffe/-the med nybagt kage.


Kl. 17.00
 – Experimentarium lukker.

Min. 25 deltagere.

Dette er bare et forslag ud af mange muligheder.

Bestilles senest 3 uger før.