Forsiden
Undervisning
For virksomheder
Web TV

Lav dit eget strandpostkort

Share |
17.06.09 // Eksperimenter

Der er masser af spændende ting på stranden, som kan bruges til alt muligt forskelligt, – også når badedagen eller vandreturen er slut.


Lav et strandpostkort

Prøv fx at lave dit eget strandpostkort. Du kan bruge søstjerner, muslinger og slebet glas mm.

Du skal bruge

  • Karton
  • En saks
  • En kuglepen
  • Dobbeltklæbende tape eller en limstift
  • Små ting fra stranden
  • Lidt sand

Sådan gør du

  • Klip kartonet i den størrelse dit postkort skal være
  • Skriv din besked og modtagerens adresse på den ene side, og sæt frimærke på
  • Lav nu dit billede på den anden side af kortet
  • Sæt dobbeltklæbende tape på hele fladen eller en brug en limstift.
  • Klæb dine strandting på
  • Drys så sand over motivet til siden ikke klistrer mere.
  • Pust resten af sandet af
  • Smid kortet i postkassen – eller hæng det op på væggen, hvis det er for flot til at sende -:)

Tips

  • Du kan også farve postkortet i forskellige farver ved at presse planter fra stranden mod kartonet, så saften kommer ud. Du kan gnide mønstre og tegne større ting.
  • Du kan selvfølgelig også lave bordkort, brevpapir, billeder osv. på samme måde.

God fornøjelse!

Om søstjerner

Søstjernen har en flad krop, der er trukket ud i fem arme. Den har en over- og underside men ikke en forende og en bagende. Den har ikke noget hoved, men munden sidder på undersiden af kroppen mellem de 5 arme.

Søstjernens arme er normalt 5-7 cm lange, men de kan blive helt op til 25 cm. Søstjernen foretrukne føde er muslinger, men den spiser også ådsler.

Dens ’fjender’ er forskellige fisk og krabber.
Hvis den mister én af sine 5 arme, vokser der en ny arm ud.