
Den 28. februar 1953 gik forskerparret James D. Watson og Francis Crick ind på ”The Eagle Pub” i Cambridge og erklærede, at de havde fundet hemmeligheden bag alt liv. Det var lykkedes dem med røntgenstråler at kortlægge den helt præcise struktur af dna, som bærer den arvelige information på alt liv. Opdagelsen gav også indsigt i, hvordan det er muligt at lyne dna´et op og lave en præcis kopi af det, som så kan gå videre til næste generation. Watson og Crick fik nobelprisen i 1962 for deres bedrifter.