
Glem dine daglige sms´er og mobilopkald for en stund og drøm dig 134 år tilbage, præcis d. 10. marts 1876. Her lykkedes det nemlig for den skotsk-amerikanske opfinder, Graham Bell, at føre verdens første telefonsamtale med sin hjælper, Watson. Telefonsamtalen var ganske enkel. Graham Bell sagde: ”Mr. Watson, come here, I want to see you.” Få øjeblikke senere stod de to herrer ansigt til ansigt. På den måde beviste Graham Bell, at man kunne overføre menneskelig tale ved hjælp af elektricitet, og tog patent på telefonen.