Lav dine egne julegaver i Julemandens Værksted
Experimentarium: 11.11.09 //
Nyheder
Gaveværksteder, rensdyrprutter og halm på gulvet. Du er sikker på at komme i julestemning, når Experimentarium inviterer dig indenfor i Julemandens Værksted de sidste fire weekender op til jul.
Der er både julehygge, og hemmeligheder i luften, når lygten tændes, og nissepiloten tager dig med til Julemandens Værksted.
Lav dine egne julegaver
I Julemandens Værksted kan du og familien smelte, skrue, sy og klistre jer frem til personlige og finurlige julegaver – lige til at lægge under træet. Nissepiloten tegner og fortæller, hvis I har brug for hjælp.
Her er sagte julemusik og fred og ro til at hygge sig sammen.
Du kan lave:
- Smukke figurer af iskrystaller
- Sjove reagensglas med guld og glimmer
- Smeltede julehjerter af stof og pailletter til at hænge på træet
Når gaverne er færdige kan du pakke dem smukt ind og skrive små naturvidenskabelige julekort på Julemandens Postkontor.
- Julemandens Værksted henvender sig specielt til børn fra 4 år og op og deres voksne
- Børn under 12 år skal ledsages af en voksen
- Værkstedet er gratis, når almindelig entré til Experimentarium er betalt
Få inspiration til årets sjoveste pakkekalender eller originale julegaver i Experimentariums butik.