
Nu skal landets børn og unge lære at producere TV.
Fra starten af det nye år vil Experimentarium TV udvikle et TV-værksted for folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Landets skoleelever får på den måde mulighed for at prøve kræfter med videnskabsformidlingens svære kunst gennem TV-mediet.
Tanken er, at det primært skal være unge med indvandrer baggrund, der skal køre TV-værkstederne. Unge indvandrere får på den måde et spændende studenterjob som 'TV-piloter' på Experimentarium.
Udviklingen af værkstedet – og dermed undervisningen af de nye TV-piloter - varetages af Experimentarium TV og starter i begyndelsen af det nye år. Experimentarium TV vil over en periode på 2 måneder invitere forskellige testklasser til at hjælpe til med at tilrettelægge den bedst mulige undervisning.
Pengene blev i dag overrakt til Experimentarium TV af Peter Gudsøe fra Danske Bank og bestyrelsesmedlem i Danske Initiativpuljer, Jens Risum fra Danmarks Idrætsforbund.