Sæbebobleopskrift
Emne(r): 3-6 årige, Eksperimenter for alle, Kemi
Sæbebobler er både flotte og fascinerende - og så er de rigtig sjove at lege med. Med Experimentariums sæbebobleopskrift er du så godt som sikker på succes.
Du skal bruge:
- 1 liter koldt vand
- 1/2 dl Fairy opvaskemiddel og
- 1 spsk. glycerin.
Fairy opvaskemiddeler af én eller anden grund det bedste til sæbebobler og fås i de fleste supermarkeder. Glycerin kan du købe hos Matas eller på apoteket.
Du kan også nemt lave dine egne sæbeboblejern i forskellige størrelser og faconer.
Til sæbeboblejern skal du bruge:
- Kraftig ståltråd (evt. omviklet med gaze) eller installationsledning.
Tips til det bedste resultat:
- Undgå støv, fedtrester eller andet skidt i baljen eller beholderen. Det kan ødelægge sæbevandet.
- Blæst kan naturligvis ødelægge sæbeboblerne.
- Skum på sæbevandets overflade gør det svært at lave bobler. Fjern skummet.
- Vandet skal være koldt, når man blander sæbevandet.
- Materialet til sæbejernet skal være krsftigt og tykt. Hvis ståltråden er for tynd, kan man omvikle sæbejernet med et tyndt lag gazebind. Det suger sæbevand til sig, og så er der mere sæbe til at lave bobler af.
God fornøjelse - og husk at tørre op efter dig!
Du kan læse mere om sæbebobler i disse bøger:
- Soap bubbles af C.V. Boys fra et forlag kaldet DOVER. ISBN: 0-486-20542-8
- The unbelievable bubble book af John Cassidy fra KLUTZ PRESS (Palo Alto i Californien). ISBN: 0-932592-15-5. Sidstnævnte bog kan købes hos www.amazon.co.uk eller lånes på biblioteket fx via bibliotek.dk. Du finder den ved at skrive 'The unbelievable bubble book' i feltet 'Titel'.







