Lugten af kød og fisk kan tiltrække en spyflue på flere kilometers afstand. Her lægger den voksne flue sine æg. Den kan også finde på at lægge æg i dyrelort eller i åbne sår på dyr. Mærkeligt nok kan det både være godt og skidt for dyret. Det kan f.eks. betyde døden for et dyr, hvis det får spyfluelarver i et sår, der er tæt på livsvigtige organer som f.eks. hjerte eller nyrer. Men andre steder på kroppen kan larverne ligefrem være med til at speede sårhelingen op.
Voksne spyfluer kan leve op til en måned, hvor de stikker deres snabel i både saftigt kød og sukker. Spyfluer vækker ofte væmmelse, fordi de har deres gang i både sår, lort og madvarer. De kan da også bringe smitte med sig, men alligevel er det ikke så slemt som f.eks. våde nys eller urene håndtryk.
Der er mange forskellige slags spyfluer. Men det er som regel kun to slags, der lokkes indendøre. De er enten de store blå (Calliphora-slægten) eller de lidt mindre grønne metalskinnende (Luciliaslægten).
