KribleKrable

»  Forside
»  Myrekolonien
»  Formindskelses-maskinen
»  Det kribler omkring dig
    »  Bakterier i mad
    »  Bananflue
    »  Melbille
    »  Melmide
    »  Rismelbille
    »  Skimmelsvampe
    »  Spyflue
    »  Stuefluen
    »  Tofarvet frømøl
    »  Tysk kakerlak
    »  Eksperiment
»  Mikroland
»  Det kribler på dig
»  Bag kulisserne
»  Kriblonaut og Quiz
»  Undervisning
»  Gæstebog
»  Pressecenter

Tysk kakerlak

Har vi kakerlakker i danmark?

De fleste kakerlakker hører hjemme i varme lande. Så når du møder en kakerlak i Danmark, er det sikkert tæt på en ovn, et varmerør eller en køleskabsmotor, hvor der er varmt - gerne mellem 25 - 30°C.

Kakerlakker spreder duft

Kakerlakker er selskabelige dyr. I deres afføring udskiller de et stof, der tiltrækker andre kakerlakker. Når kakerlakker skal parre sig, finder de også hinanden via duftstoffer. Det kan man bruge i kakerlakfælder, som dufter af det modsatte køn.

Kakerlakker spreder smitte

Kakerlakker kan sprede smitte, og de kan ødelægge fødevarer ved at svine dem til med deres afføring. De kan også give allergi. Som regel er kakerlakker ikke det store problem i private hjem, men i restaurationskøkkener kan de give store problemer. Hvis man alligevel finder kakerlakker i større ejendomme, skal man på jagt i hele ejendommen. Kakerlakkerne kan nemlig let bevæge sig fra den ene lejlighed til den anden - og tilbage igen.

"Jeg er både selskabelig, primitiv og stort set altædende"

Fakta:

Tysk kakerlak er oval og fladtrykt, og den kan blive op til 12 mm lang. Den har veludviklede dækvinger, som dækker hele bagkroppen. Den er gulbrun med to mørke striber på brystskjoldet.