Husstøvmide

Husstøvmiden i sengen

Et soveværelse med en høj luftfugtighed er helt optimalt for husstøvmider. Hvis luftfugtigheden derimod kommer under 45% (RF), så kan de ikke klare sig. Husstøvmider optager nemlig væske direkte fra luften. Derfor trives de godt i varme og svedige madrasser, for her er der både fugt og mad. De lever nemlig blandt andet af død hud fra mennesker.

Husstøvmidernes tis og afføring skader

Det er godt, at husstøvmiderne ikke larmer, for så ville du ikke kunne sove. Der kan nemlig være over 100.000 mider i bare en seng. Husstøvmiderne er ikke i sig selv skadelige. Det er deres
ekskrementer. Masser af mennesker har allergi over for de stoffer, der findes i husstøvmidernes afføring. I Danmark ca. 200.000.

Husstøvmideallergi

Det kan vise sig ved kløe i øjnene, en næse der er tæt eller hele tiden løber, eksem eller problemer med at trække vejret. Som regel får man det værre, når man ligger i sengen, og når man gør rent, fordi man så hvirvler midernes ekskrementer op i luften.

Hvis man vil af med så mange husstøvmider som muligt, er det vigtigt at lufte ud hver dag, at holde luftfugtigheden lav og gøre grundigt rent f.eks. 1 gang om ugen.

"Jeg lever af din døde hud"

Fakta:

Husstøvmiden er bleg og lille - kun 0,3 mm lang, og deres afføring er kun 10-40 µm (1 µm = 10-6m = 0,001 mm).