KribleKrable

»  Forside
»  Myrekolonien
»  Formindskelses-maskinen
»  Det kribler omkring dig
»  Mikroland
    »  Borebille
    »  Faraomyre
    »  Gedehams
    »  Husbuk
    »  Husedderkop
    »  Klædemøl
    »  Myg
    »  Skimmelsvamp
    »  Sort havemyre
    »  Stankelben
    »  Sølvfisk
    »  Tusindben
    »  Ørentvist
    »  Eksperiment
»  Det kribler på dig
»  Bag kulisserne
»  Kriblonaut og Quiz
»  Undervisning
»  Gæstebog
»  Pressecenter

Myg

Myggen stikker

Bare lyden af en myg kan være rasende irriterende. For man ved godt, at lige om lidt lander den et sted og stikker. Og som regel mærker man ikke engang stikket - først når det klør. Du kan kun føle selve stikket, hvis myggens snabel rammer en nerve, og de sidder ret spredt f.eks. på ryg, mave, ben og arme.

Hunmyggen suger og lægger æg

Myggens snabel er fantastisk. Den kan både bore, sprøjte og suge. Først borer myggen en hul ned til en blodåre. Så sprøjter den noget spyt ned i blodet for at forhindre, at det størkner inde i den tynde snabel. Og så suger den - eller pumper blod ned i sin mave. Efter 2-3 dage er den klar til at lægge æg. Det er nemlig kun hunmyggen, der stikker og suger blod. Hanmyg nøjes med at suge nektar fra blomster.

Parring

Hanmyg bruger deres høresans, når de skal finde en hunmyg at parre sig med. Med sine store buskede følehorn kan han høre forskel på, om vingeslagene kommer fra hanner eller hunner.

"Jeg lander lige så stille, så du mærker mig først, når jeg stikker"

Fakta:

Myggen er 5-6 mm lang. Den voksne myg lever kun i få dage. Den har i øvrigt også mange fjender, som f.eks. svaler og mursejlere.