Hvad har piloterne i lommen?
Som en særlig gimmick har alle Experimentariums piloter en række underholdende, simple og overraskende tricks, som de kan trylle direkte op fra lommen. For eksempel kan de lave kæmpesæbebobler og knaldperler fra sugerør. Vise årehinden i dit øje eller kyllingefostret i ægget. Eller få cocktailpølser til at flyve!
Alle piloter har deres helt egne ynglingstricks og naturvidenskabelige eksperimenter, så spørg dem hvad de har i lommen. Det er helt sikkert sjovt!







