
Børnenes Vandpyt fortæller historien om vand, skibe, pumper og sluser, så legen står i centrum, til de 3 - 12 årige.
Børnenes Vandpyt giver gode muligheder for en faglig dialog mellem voksne og børn. Elementerne er fuldt synlige og til at røre ved.
Vandets historie er en fortælling om vores civilisation: Om tæmning af kræfterne, om nye teknikker og om vejen til den store verden.
Man kan få indblik i tæmning af vandet ved at afprøve sluser, opfundet af Leonardo da Vinci, lave dæmninger, eller bygge broer, som de gamle romere.
Man kan se, hvordan man får fat i vandet ved forskellige pumper og pumpesystemer; fx den almindelige danske gårdpumpe, der er en del af dansk kulturhistorie.
Prøv også den finurlige Arkimedes´ Skrue, der løfter vand i en endeløs bevægelse, og som blev opfundet af den græske matematiker og mekaniske geni Arkimedes.
Se det smukke i springvandet, smøg ærmerne op og afprøv selv.

Du er selv motor i dette løfteværk.

Kraften fra en strømmende flod sætter gang i vandhjulet, der på en snedig facon får løftet vand højt op til en rende.

Som sneglen i en gammeldags kødhakker føres vand frem og op i denne enkle håndpumpe.

En oprullet haveslange er grundbestanddelen i denne enkle pumpe, der løfter en blanding af vand og luft højt over hovedet.

Drej op for et af de smukkeste og sjoveste springvand.

Dette springvand styres af en sindrig kode. Afprøv mulighederne og bliv springvandets mester!

Bestem selv hvor vandet skal holdes tilbage.

Dette gode løfteværk forbavser ved sin simpelhed!

Skibene kan sejle op ad bakke i et sindrigt system af porte, sluser og ventiler.

En række luftpistoler giver liv i sejlskibene.

Hvad betyder forskelligt vandtryk egentlig? Se selv, når du fylder vand i cylinderen.

Den lille vandmølle driver et klokkespil, der alt efter vandmængden kan reguleres med en enkel gearing.

Følg vandet fra kar til kar.

En del af dansk kultur og historie: Prøv selv en ægte gårdpumpe!

Fremdrivning af selv store skibe vil måske i fremtiden foregå vha. store sejl som vinden blæser på. Se hvordan et sejlskib kan sejle fremad selv med vinden ind skråt forfra.