
Pumpen består i princippet blot af en åben slange, der er viklet omkring en drejelig spole. Slangen ender på spolen i et drejeligt led, hvorfra udløbet videreføres.
Pumpen virker når åbningen skiftevis tager vand og luft ind. For hver gang pumpen drejes, føres skiftevis en vandsøjle og en luftsøjle ind i pumpens viklinger. Der opbygges derved et tryk, der afhænger af det antal viklinger pumpen har - af den samlede vandsøjles længde. Vandet kommer stødvis ud når der pumpes på grund af udløbets skiftende indhold af vand og luft. Pumpen kan løfte vand mere end 25 m op.
Opstillingen drives med håndkraft, men når pumpen er forsynet med en propel eller med skovlhjul, kan strømmen fra en flod dreje pumpen og dermed selv pumpe vand op til fx overrisling og drikkevand.