
Spejle og symmetrier rummer både skønhed og en masse sjov. I Spejlkabinettet sættes spejle sammen, så der opstår mysterier, overraskelser og gode grin, og så du bliver lidt klogere på dit eget spejlbillede.
"Lille spejl på væggen dér, hvem er skønnest i landet her?" Sådan lyder det i det kendte eventyr om Snehvide. Og i eventyret taler spejlet altid sandt; til glæde for nogen og til sorg for andre.
Men spejling et også et fysisk fænomen: Et spejl er en højpoleret, reflekterende overflade, der reflekterer lysstråler uden mærkbar spredning.
Det er muligt at bearbejde denne overflade. Men hvad sker der så med spejlingen? Og hvad vil det sige, at noget er spejlvendt?
I dette afsnit bliver din opfattelse af virkeligheden fordrejet, og du bliver forandret.
Du har mulighed for at sammensætte dit spejlbillede med andres, så der opstår et underligt og fremmed ansigt. Og du kan ændre hele dine person i sære formationer.
Der er spejle, der skaber synsbedrag: Du tror du ser noget, men det er der ikke alligevel.
Der er skønheden i spejlinger, og der er fysikken bag spejlenes funktion. - Afsnittet afspejler begge dele.

Se dit ansigt blive transformeret til din vens! To personer “blander” ansigter ved at regulere lyset på hver side af en glasplade. Når lyset er lige kraftigt på begge sider, virker glaspladen som en blanding af et spejl og et...

Træd indenfor i trekantspejlet. Her bliver der lavet så mange spejlbilleder af dig selv, så dine spejlbilleder fylder hele verden!

I de buede spejle kan du se dig selv blive tyk, tynd, lang eller kort - spejlets krumning bestemmer!

Stik hånden ind efter æblet. Det går galt, fordi æblet blot er et virkelighedstro spejlbillede i et parabolspejl.

Hvordan ser du ud med din vens næse? Eller mund? Her ved spejlene kan du blande dine ansigtstræk med din vens.

Se gennem et kæmpe forstørrelsesglas. - Det forstørrer ting, men er fladt som en pandekage!
*Står i garderoben.

Stil dig mellem de to spejle og se uendelig mange kopier af dig selv. Du er simpelthen blevet klonet - for et øjeblik!

Spræl som en sprællemand eller flyv som supermand! De to store spejle, som står vinkelret på hinanden, giver mange sjove muligheder for at se sig selv gøre de mest fantastiske ting.....

Kan du finde den varmeste plet? Parabolspejlet indsamler varmestrålingen fra fire infrarøde lamper fra et stort område og koncentrerer strålingen på et lille område, der kaldes for parabolens brændpunkt.