Bliv kontaktlærer

På skoler i hele landet har Experimentarium lærere, der fungerer som bindeled mellem skolen og Experimentarium. Vores mål er at have en kontaktlærer på hver eneste skole i Danmark. - Du kan blive kontaktlærer på din skole.

Der er masser af gode grunde til, at din skole får en kontaktlærer, hvis I altså ikke allerede har en. Det vi konkret tilbyder og forventer af vores kontaktlærere, kan du læse mere om her på undersiderne.

Tak for alle de gode indspark fra vores kontaktlærere

I efteråret 2011 gennemførte vi en stor undersøgelse blandt vores kontaktlærere af hvordan ordningen fungerer. Vi har fået et væld af gode og nyttige tilbagemeldinger på, hvad der fungerer godt og dårligt, hvad kontaktlærerne gerne vil have mere af, hvordan vi kan få et bedre samarbejde med de kontaktlærere vi har og mange andre indspark. - Så nu begynder vi at sætte nogle af disse idéer og ønsker i værk.

Nye tiltag

Som det første har vi fra årsskiftet indført, at kontaktlærerens personlige årskort nu også giver gratis adgang for en ledsager.

Vi har netop inviteret kontaktlærerne til åbningen af vores næste særudstilling VAND – et hav af oplevelser! d. 22. marts.

Det næste bliver et særligt arrangement for kontaktlærere d. 8. maj. Vi er i fuld gang med at sammenstykke et spændende program med oplæg, workshops, middag og så lige nogle overraskelser…

Følg med her i kontaktlærerhjørnet og se hvad det næste der sker bliver.

Mange hilsner
– og tak for hjælpen til alle jer kontaktlærere, der svarede på vores spørgeskema.

Skoleservice