Undervisning

»  Aktuelt for skoler
»  Planlæg besøget
»  Book online
»  Værksteder
»  Undervisningsmaterialer
»  På skolen
    »  DM i sol
    »  Darwin
    »  Climate Minds
    »  CO2 Powerplay
    »  De små forsker
    »  Klimamaskinen
    »  MetodeLab
    »  Solstafetten
    »  UV-agenterne
    »  UV-kuffert
    »  Solens Stråler
    »  Xciters
    »  Roadshow
    »  Tidligere undervisningstilbud
        »  Fis & fakta om fordøjelsen
        »  Gi'lyd
        »  Idéjagten
        »  KlimaNØRD
        »  Smæk på mekanikken
        »  Ungdommens klimatopmøde
»  Skolekalender
»  Kontaktlærer
»  NTS-centeret
»  Kurser

Idéjagten

Idéjagten

– de gode ideer gemmer sig overalt, du skal bare finde dem ...

Idéjagten er en tværfaglig skolekonkurrence for alle opfindere i 2. og 3. klasse. Forløbet sætter fokus på innovation, opfindelser og kreativitet, og tager udgangspunkt i børns grundlæggende nysgerrighed og skabertrang.

mille
”Hvad?! Du havde da vel ikke tænkt dig, at vi skulle tage ud i junglen helt alene for at aflevere et dinosauræg?”, råbte Jonas ophidset, mens han stirrede på Mille …

Årets skolekonkurrence, Idéjagten, er bygget op omkring en rammefortælling om de to søskende Jonas og Mille: På en ferie i Sydamerika finder de ved et tilfælde et æg med et levende dinosaurfoster. Det skrøbelige æg skal bringes til et hemmeligt laboratorium i junglen, og det viser sig at være noget af en udfordring…

Fem forhindringer – fem fartøjer

På deres vej til det hemmelige laboratorium støder Jonas og Mille på fem ægge-transport-forhindringer. De har brug for hjælp!

Det er nu elevernes opgave at videreudvikle historien og konstruere fem forskellige fartøjer, som kan bringe ægget sikkert frem til sit bestemmelsessted.

Fartøjerne bliver jeres bidrag til konkurrencen og bedømmes af et ekspertpanel på Experimentarium ved konkurrencens afslutning.

Det faglige

Idéjagten er et skræddersyet og let tilgængeligt forløb, som giver jer mulighed for at arbejde kreativt med både dansk og natur/teknik.

Forløbet indeholder elementer af både historiefortælling og konstruktion, som også kan inddrages i andre fag.


Det er ideen der tæller

I bedømmelsen af jeres konkurrencebidrag fokuseres der udelukkende på selve ideen. Så I behøver ikke sende alle jeres opfindelser ind. Billeder og en beskrivende tekst er ligeså godt.

Alle bliver bedømt ens, uanset om materialet sendes ind som billeder/tekst eller i sin 'fysiske' form.

MEN husk: Hvis I er blandt de 10 bedste bliver I inviteret til at udstille materialet på Experimentarium, så smid det endelig ikke ud.

Vi opfordrer naturligvis alle til at lave en lille udstilling på skolen.

Skolemateriale

» Download lærervejledningen

Alle klasser, som er tilmeldt Idéjagten har modtaget Jonas og Mille som klistermærker. Hvis I får brug for flere, kan I downloade her til print og udklip.

» Download klistermærker