10 fakta om prutter

gas vind trompet

10 ting du ikke vidste om prutter

Kvinders prutter lugter mere end mænds, og 43 procent af alle kvinder har sluppet en vind under sex.

At slippe en vind. Lette numsen. Lave en siver. Kært barn har mange navne, og vi har alle sammen prøvet det: At slå en prut.

Men hvad er en prut egentlig? Hvorfor lugter den? Og er det egentlig sundt at prutte?

Vi har samlet 10 fakta om de sære gasser, der forlader enden en gang i mellem.

1. Menneske prutter i gennemsnit 14 gange om dagen

Det svarer til 700 ml prut om dagen. Det kan du fylde en ballon med! Og når du prutter, så ryger gassen ud med små 11 kilometer i timen.

2. En gennemsnitlig prut forbrænder 67 kcal

Så hvis du slår 52 prutter om dagen, skulle du angiveligt tabe et halvt kilogram fedt. Medmindre der er tale om 67 kilojoule, og ikke kilokalorier (kcal). Så er det ikke andet end fis i en hornlygte.

3. Kvinders prutter lugter værre end mænds

Kvinde-prutter har nemlig en højere koncentration af hydrogensulfid, der indeholder svovlholdige organiske forbindelser – de stoffer, der er den primære årsag til at prutter lugter.

4. Derfor lugter prutter værre i badet

En brusekabine er som regel ikke særlig stor, hvilket gør, at gasserne bliver presset mere sammen og er kraftigere i forhold til rummets størrelse.

Med den høje luftfugtighed og de høje temperaturforhold bliver blandt andet lugtesansen forstærket.

 5. I Sydamerika hilser man på hinanden ved at prutte

Eller… i hvertfald hvis man er medlem af en sydamerikansk stamme Yanomami-stammen i Amazonjunglen. Her hilser stammemedlemmerne primært på hinanden ved at udveksle gasser.

Men andre steder i verden, som for eksempel Kina, kan du få job som professionel prutte-lugter:

6. Tjen over 300.000 kroner om året på at lugte til prutter

I Kina kan en prutte-dufter tjene op til 333.000 kroner om året, ved at diagnosticere patienter med mavelidelser ud fra lugten af deres prutter.

7. Det kan være sundt at inhalere analgas

I hvert fald hvis man spørger forskere ved Exeter University. Ifølge dem kan det at lugte til små mængder af hydrogensulfid mindske risikoen for blodpropper, demens, kræft og hjerteanfald.

Så inden du bliver forarget over, at andre prutter i dit nærvær – bør du måske overveje de helbredsmæssige fordele?

 8. Slår du høje prutter har du et stramt anus

Jo højere prutter, des strammer anus. Så hvis dine prutter lyder som et hornorkester, kan du i det mindste glæde dig over, at du har en stram ringmuskel!

 9. Ja, prutter er antændelige med ild

Både hydrogen og methan er stærkt brændbare og findes i prutter. Du kan derfor godt sætte ild til en prut. Men det kan ikke anbefales, da det ikke er helt ufarligt.

10. 43 procent af alle kvinder har pruttet under sex

Ifølge et studie fra University of California San Francisco-East Bay har 43 procent af alle kvinder listet en prut ud under sex.

Der er altså meget mere i en prut, end bare en lyd og en lugt!

Bliv klogere på kroppen