Årsberetning 2025
Experimentariums ambitiøse, femårige strategi, VOKSEVÆRKET, fik for alvor vinger i 2025 med en række markante tiltag og nybrud. Samtidig endte året med et meget tilfredsstillende resultat.
Foto: Experimentarium
Experimentariums ambitiøse, femårige strategi, VOKSEVÆRKET, fik for alvor vinger i 2025 med en række markante tiltag og nybrud. Samtidig endte året med et meget tilfredsstillende resultat.
Koncernens resultat og økonomiske udvikling 2025 blev samlet set bedre end forventet. Årets resultat blev på godt 10,8 mio. kroner, hvilket er over forventningerne!
Experimentariums ambitiøse, femårige strategi for 2024-28, VOKSEVÆRKET, fik for alvor vinger i 2025, hvor vores brugere kunne opleve Experimentarium i nye sammenhænge på tværs af landet, og hvor flere end en million brugere involverede sig i en oplevelse fra Experimentarium. Det er et stort skridt frem mod vores strategiske målsætning om at gøre Experimentarium landsdækkende og nå 1,6 millioner brugere i 2028.
VOKSEVÆRKET har fem strategiske indsatser: Juvelen, Metropoler, Pop-up, Kæder og Digital. De har som fokus at udvikle vores “Juvel” – Experimentarium i Hellerup – og samtidig gøre Experimentarium landsdækkende gennem fysiske og digitale oplevelser.
I 2025 tog vi vigtige spring fremad indenfor alle de fem indsatser.
I Juvelen har vi til stadighed blikket rettet mod at styrke vores tiltrækningskraft gennem en række brugerrettede tiltag og ikke mindst spændende nye oplevelser.
Vi tog i 2025 et strategisk fast greb om en særlig målgruppe, nemlig de yngste børn i alderen 1-6 år. Med lanceringen af den nye oplevelse Legedalen – Bliv venner med naturen, placeret ved siden af oplevelsen Miniverset (2018), skabte vi – og begyndte at markedsføre – en hel etage kun for de yngste børn og deres voksne. Da Experimentarium generelt opfattes som en oplevelse for de lidt større børn, vil et styrket tilbud til de yngste børn betyde, at flere får øjnene op for bredden i vores tilbud og at vi bliver en del af børnenes liv tidligere.
Samme målgruppe var også fokus for et andet nybrud på Juvelen. Sammen med Gentofte Kommune åbnede vi officielt Zonen for fællesskabende pædagogik. Her får pædagogisk personale i Gentofte Kommune mulighed for at efteruddanne og udvikle sig i Experimentariums inspirerende rammer. Som led i aftalen får institutioner i kommunens dagtilbud fri adgang til Experimentarium.
Indsatsen Metropoler er vores strategiske ønske om at slå rod i andre byer med attraktioner på samme høje niveau som Experimentarium i Hellerup. I 2025 kunne vi fortælle om planer for to Metropoler. En attraktion i Vejle i samarbejde med Økolariet og Vejle Kommune og en attraktion i Kalundborg med en hel kreds af interesserede samarbejdspartnere og med direkte kobling til den inspirerende Kalundborg Symbiose.
Vores partnerskab med Norlys udgør vores kæde-indsats. Sammen har vi udviklet oplevelseskonceptet “Jagten på den gode energi” til Norlys’ netværk af ladeparker. I 2025 var den første ladepark med Experimentarium-oplevelser i drift og vi opstillede desuden skærmbaserede oplevelser på en række mindre ladeparker i netværket. Sideløbende fortsatte vi det intense arbejde med at forberede næste udrulning af oplevelser til ladeparker i 2026.
Vi leverede også Pop-op-oplevelser på tværs af landet. Vi sendte rejseudgaver af oplevelserne Legedalen – Bliv venner med naturen og Naturriget på tur til biblioteker landet over. Vi poppede også for alvor op i Københavns Lufthavn med oplevelsen Takeoff til fremtiden?, hvor hele 408.744 rejsende legede sig til viden om fremtidens forhåbentligt mere bæredygtige luftfart.
Vi er ved årsskiftet kommet i havn med en ny digital strategi, som er afsæt for VOKSEVÆRKETs digitale indsats. Strategien har fokus på at skabe en mere datadreven forretning og at få den vigtige digitale grundstruktur på plads, som udviklingen af kommende digitale oplevelser skal hvile på.
En kæmpe tak til alle medarbejdere på Experimentarium, og til vores partnere og støtter, for at give strategien ben luft under vingerne og for gøre de mange flotte resultater i 2025 mulige.
Vi ser frem til at fortsætte rejsen med de bærende ledestjerner: Transformerende, indkluderende, bæredygtige og nytænkende i de kommende år.
Med nye oplevelsesuniverser og stærke partnerskaber tog vi i 2025 vigtige skridt i realiseringen af strategien VOKSEVÆRKET og bød endnu flere brugere velkommen til leg, læring og nysgerrighed.
I februar 2025 tog Experimentarium og Gentofte Kommune hul på et nyt, strategisk samarbejde, der har som mål at løfte det pædagogiske tilbud til børnene i kommunen. "Zonen for fællesskabende pædagogik" er navnet på læringscenteret, hvor kommunens pædagogiske personale fremover kan dygtiggøre sig på nye involverende måder, som er lige til at tage med ud til børnene på stuen.
Se samarbejdetNorlys og Experimentarium åbnede den 12. oktober 2024 vores første fælles oplevelse på Norlys' splinternye ladepark på Drejebænken ved Odense. I 2025 er flere ladeparker kommet til. Her kan du møde Experimentarium-spil, der giver viden om den grønne omstilling.
Jagt den gode energiOplevelsen "Takeoff til fremtiden?" i Københavns Lufthavn tager afsæt i brugerens helt aktuelle situation: At være på vej ud i verden med fly og her stille sig selv spørgsmål om, hvornår og hvordan luftfarten kan blive mere bæredygtig, så vi kan flyve ud med bedre samvittighed. I 2025 havde oplevelsen besøg af ikke mindre end 408.744 brugere.
Flyv med til fremtidenI 2025 udarbejdede vi i samarbejde med et eksternt bureau en ny digital strategi med roadmap frem til 2028. Strategien viser, hvordan vi gennem en digital transformation kan understøtte VOKSEVÆRKETs mål og skabe en mere datadreven forretning med en digital grundstruktur, der understøtter fremtidige digitale oplevelser. Strategien blev godkendt af Experimentariums bestyrelse i november 2025.
Løft låget til strategienI oplevelsen "Legedalen - Bliv venner med naturen" leger de 3-6-årige børn sig til større forbundethed med naturen. Koblet med "Miniverset" (2018) fik vi en hel etage for de 1-6-årige børn - og dermed en platform til at gå målrettet og med større styrke efter småbørnsfamilierne i vores markedsføring og dermed ændre på opfattelsen af, at Experimentarium er for større børn.
Bliv ven med naturenDet nye og dobbelt så store "Bobleriet" åbnede officielt i slutningen af juni 2025. Oplevelsen er designet med fokus på nye løsninger, der gør det endnu sjovere at lege med og lære om sæbebobler. Samtidig fordoblede vi kapaciteten på en af vores absolutte publikumsfavoritter, hvilket især på travle feriedage vil få betydning for brugernes tilfredshed med besøget.
Sig pust, pop, perfekt!Experimentariums mest julede værksted tiltrak 47.197 brugere i november og december. Her kan brugerne bygge kreative peberkagehuse og lære om grundliggende konstruktionsprincipper. Julerød Bageby er med til at sætte os på nethinden i julen og bidrager til at vores jule-besøgstal er i stigning. I 2025 var et sponsorat med HARIBO med til at sikre, at vi kunne øge kapaciteten markant i værkstedet.
Julehyg med julebygExperimentariums spisested "SMASK" kunne fra efteråret 2025 transformeres om til et fænomenalt "Eventspace" by night. Det nye Eventspace åbnede i september med plads til 350 gæster og masser af wow-effekt. Tiltaget gav vores lokaler øget fleksibilitet og løftede æstetikken markant - en nødvendighed for at kunne spille med i markedet for firmafester og events.
Smugkig på eventspace2025 var rekordernes år på Experimentarium. Dyk ned i nøgletal og gæstesammensætning fra regnskabsåret 2025.




I Experimentarium, vores attraktion i Hellerup nord for København, udvikler og bygger vi nye oplevelser. Både til sende ud i landet og til at glæde vores mange brugere i Hellerup. I 2025 slog vi besøgsrekord med i alt 463.853 danske og internationale børn og voksne på besøg. Kun i åbningsåret 1991 har Experimentarium haft flere gæster.
Legedalen er en oplevelse om naturforbundethed for de 3-6-årige. Ligesom andre store oplevelser på Experimentarium er den udviklet og produceret af vores egne, dygtige medarbejdere. Oplevelsen åbnede op til vinterferien 2025, og nu er hele Experimentariums stueetage dedikeret til målgruppen 1 – 6 år.
Bobleriet er en af de største tilløbsstykker på Experimentarium, og pladsen har været trang. I 2025 åbnede vi en helt ny og dobbelt så stor oplevelse. Det nye Bobleri er en 350 kvm hyldest til kæmpeboblernes bølgende former og smukke farvespil.
Julerød Bageby er blevet en tradition for både skoleklasser og familier. Gennem seks uger i november og december byggede flere tusinde deltagere fantastiske bygninger af peberkage. Experimentarium har afholdt Julerød Bageby i fem år nu, og år for år har det vokset sig større.
Den store nye oplevelse i 2026 er under udvikling under arbejdstitlen “Fix the World”. Her mødes Experimentariums sanse- og oplevelsesbaserede læring med FNs Verdensmål i en hæsblæsende rumskibsoplevelse, der foregår i en fjern fremtid. Målet er at vække til mådehold og gavmildhed og til en følelse af forbundethed med alt levende på vores klode.
Der er mere vildt i vente i 2027. “Superkrop!” er arbejdstitlen på en vild oplevelse på 750 m2, hvor ”hjernen” sender brugerne på opdagelse ud i kroppens systemer. Superkrop! åbner i et helt nyt område på Experimentarium og bliver dermed en udvidelse af vores attraktion. Glæd jer!
En helt særlig indsats i Vokseværket er etablering af et eller flere attraktioner andre steder i Danmark, og det har ført til to spændende og meget visionære initiativer.
Sammen med Økolariet og Vejle Kommune arbejder Experimentarium på at etablere et nationalt fyrtårn for naturvidenskab og menneskets handlekraft med ”livet” som omdrejningspunkt. Det er tanken, at attraktionen skal forene forskningsbaseret formidling med lokal forankring og evnen til at omsætte komplekse temaer til meningsfuld livspraksis og konkrete handlinger.
Experimentarium Symbiosis er arbejdstitlen på en ny naturvidenskabelig attraktion i Kalundborg med direkte kobling til Kalundborg Symbiose og byens stærke kultur for samarbejde, ressourceudnyttelse og industriel innovation. Attraktionen skal gøre symbiose, bæredygtighed og naturvidenskab nærværende og handlingsorienteret for børn, unge og voksne.
Som et led i strategiens mål om at gøre Experimentarium landsdækkende samarbejder Experimentarium med kæder om nye fælles oplevelser. Experimentarium kan også opleves som pop-ups landet over i overraskende formater og sammenhænge.
I 2024 åbnede den første udendørs Experimentarium-oplevelse på Norlys’ ladepark Drejebænken uden for Odense. Oplevelsen er et interaktivt tilbud til familien om at være sammen, have det sjovt og lege sig til ny viden om energi på et udendørs Experimentarium-område, mens bilen lader op. I 2026 åbner yderligere fire Experimentarium-oplevelser i Vordingborg, Vejle, Aarup og Rønde.
En aftale med Københavns Lufthavn betyder, at Experimentarium fra udgangen af 2024 og tre år frem tilbyder en oplevelse i lufthavnen på 100 m2 med titlen Takeoff til Fremtiden? Oplevelsen handler om fremtidens (måske) mere bæredygtige luftfart, og tager afsæt i brugerens helt aktuelle situation: At være på vej ud i verden – med fly. I 2025 havde oplevelsen besøg af ikke mindre end 408.744 brugere. Oplevelsen er placeret i Terminal 2.
Legedalen- Bliv venner med naturen har en pop-up-version, som de kommende fem år skal turnere rundt til hovedbiblioteker i hele landet. I 2025 var den i Aalborg, Thisted og Slagelse. I samarbejde med Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening tilbydes også ture og aktiviteter i naturen.
Naturrigets pop-up-version er også på tur rundt i landet. I 2025 besøgte oplevelsen Københavns lufthavn, naturcenteret ved Vejlerne og Aalborg Bibliotek.
Experimentariums vision er at samle børn og voksne om overraskende og engagerende oplevelser, der har kraft til at skabe forandring i den enkelte og i verden, og vores ambitiøse strategi VOKSEVÆRKET indebærer nye og anderledes indsatser.
Vi kan ikke virkeliggøre VOKSEVÆRKET alene. Derfor søger vi efter nye spændende legekammerater, der vil gå i partnerskab med os om nye fælles oplevelser og tiltag.
Experimentarium har gennem 35 år modtaget livsvigtig støtte fra en række fonde og puljer, som alle har en kæmpe aktie i oplevelsescentrets succes! Sammen med støtten fra fondene er vores samarbejde med virksomheder, organisationer, universiteter, forskere og specialister og med Gentofte Kommune afgørende for implementeringen af Experimentariums nye strategi Vokseværket.
Den økonomiske støtte, vi modtager, går ubeskåret videre til vores brugere i form af naturvidenskabelig, teknologisk og bæredygtig formidling og er på den måde en afgørende ressource for Experimentariums mission.
Af hjertet tak.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
Har støttet Sansetunnelen, Bobleriet, Hovedbruddet og BODY WORLDS
Aage V. Jensen Naturfond
Har støttet Naturriget
A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Har støttet Havnen
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal
Har støttet Havnen, Fix the World, Klimatopia og Pixar
Augustinus Fonden
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE, Vintersport og Takeoff til fremtiden?
Bevica Fonden
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE
Carlsbergs Mindelegat
Har støttet Tappehalsuret og Gærcellen
Danske Banks Fond
Har støttet Hovedbruddet
Den Danske Maritime Fond
Har støttet Havnen og Bølgetoppen
Den Danske Forskningsfond
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE
D/S NORDEN // D/S Orients Fond
Har støttet Havnen
Elsass Fonden
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE og Experimentariums inklusionsindsats
Familien Hede Nielsens Fond
Har støttet Hovedbruddet
Hempel Fonden
Har støttet Havnen, Lyslabyrinten og Bølgetoppen
Industriens Arbejdsgivere i Danmark
Har støttet Klimatopia
Industriens Fond
Har støttet Idéværket og Opfindelsernes Hus
Jorcks Fond
Har støttet Bølgetoppen
Knud Højgaards Fond
Har støttet Byggepladsen og Byg for fremtiden
Lauritzen Fonden
Har støttet Havnen
Louis Petersens Legat
Har støttet Bobleriet, BODY WORLDS, LAD LEGENE BEGYNDE og Takeoff til fremtiden?
Lundbeckfonden
Har støttet Under Huden inklusiv corona-tema, Lyslabyrinten, BODY WORLDS, Fremtidsmennesket og Superkrop!
Nordea-fonden
Har støttet Miniverset og Legedalen
Novo Nordisk Fonden
Har støttet PULS Torvet, Fremtidsmennesket og Superkrop!
Ole Kirks Fond
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE, Byg en forandring og Superkrop!
Olympic Solidarity
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE
Otto Mønsteds Fond
Har støttet Lyslabyrinten, Bølgetoppen og Takeoff til fremtiden?
Region Hovedstaden
Har støttet LAD LEGENE BEGYNDE
The European Union
Har støttet GILL (Gender Innovation Living Labs)
TK Foundation
Har støttet Bølgetoppen
TrygFonden
Har støttet Den Interaktive Biograf, Stranden, Tagstranden og Bliv Set i Trafikken
TORM Fonden
Har støttet Havnen
Tuborgfondet
Har støttet Tappehalsuret og Gærcellen
Villum Fonden
Har støttet Experimentarium-familier
William Demant Fonden
Har støttet årsindsatsen Bæredygtighed
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal
Augustinus Fonden D/S NORDEN // D/S Orients Fond
Industriens Arbejdsgivere i København
Knud Højgaards Fond
Louis Petersens Legat
Novo Nordisk Fonden
Ole Kirk’s Fond
TORM Fonden
TrygFonden
VILLUM FONDEN
Augustinus Fonden
Gentofte Kommune
Industriens Arbejdsgivere i København
Oticon Fonden
Thomas B. Thriges Fond
VILLUM FONDEN
Norlys
Er partner i Jagten på den gode energi
Haribo
Er partner i Julerød Bageby
LEGO
Er partner i Byg en forandring
Københavns lufthavn
Er partner i Takeoff til fremtiden?
Siemens
The Magnum Ice Cream Company