Vildt år vildt sted

Glæd jer til 2025 på Experimentarium

Legedalen - en helt ny oplevelse for de 3-6 årige - og et dobbelt så stort sæbebobleområde er blot nogle af de oplevelser, I kan glæde jer til på Experimentarium i 2025.

På Experimentarium er der altid livligt og masser af oplevelser med sjov science til nysgerrige i alle aldre. Og 2025 bliver et helt fantastisk år.

Ny oplevelse for de 3-6 årige

Naturen er vores livsgrundlag og derfor er det vigtigt, at børn vokser op med lyst til at forstå og passe på naturen.

Det er baggrunden for Experimentariums nye interaktive oplevelse Legedalen – Bliv venner med naturen. Her kan børnene blive venner med pindsvinet, egernet og det gamle egetræ i parken og lære at forstå, at alle levende væsener – ligesom du og jeg – har brug for mad og et sted at bo.

I ‘Legedalen’ går børn fra 3-6 år og deres voksne på opdagelse i sjove, interaktive oplevelser, der er inspireret af de naturtyper, som ofte ligger tæt på hjemmet, og som børnene derfor kan opleve i det daglige.

Det er fx det gamle egetræ i parken, som er supersjovt at klatre i og hjem for myriader af dyr og svampe og vandhullet, hvor vi kan fiske smådyr og fange skrald som bifangst, og hvor vi balancerer på stenene og prøver at undgå at falde i vandet.

Legedalen opleves fra 8. februar 2025 – lige op til vinterferien.

Bobleriet genåbner – dobbelt så stort!

I elsker sæbebobler – og det gør vi også! Og både I og vi har i den grad savnet vores elskede sæbebobleområde, som har været lukket, mens vi bygger det om. Nu lysner det i takt med foråret, og i påsken 2025 genåbner Bobleriet.

I det ny Bobleri har vi taget alt det bobleri, som vi ved I godt kan lide, og så har vi gjort det bedre, sjovere og større. Faktisk er det ny Bobleri mere end dobbelt så stort, består af 3 sjove områder og tilbyder masser af kendte og nye sæbebobleaktiviteter.

Se en video, hvor folkene bag det ny Bobleri fortæller om det.

Og her kan du se en timelapsefilm, der viser, hvordan det nye område bliver til.

Sæbeboblefestivalen vender tilbage

I 2025 vender en Experimentarium-klassiker tilbage efter nogle års pause: Vi markerer åbningen af det ny Bobleri med en 4 dages Sæbeboblefestival med masser af bobleaktiviteter for hele familien. Glæd jer!

Ny madudstilling

Senere på året lægger Experimentarium finurlige rammer til en ny, inspirerende fælleseuropæisk oplevelse med arbejdstitlen ’Cleverfood – Mad med mening’.

Den interaktive udstilling har til formål at bevidstgøre og inspirere europæiske børn, unge, entreprenører, landmænd, undervisere og beslutningstagere til at bidrage til en mere bæredygtig og plantebaseret fødevarekultur.

’Cleverfood – Mad med mening’ kan opleves på Experimentarium i efteråret 2025.

Peberkageværksted, LEGO og science shows

Og så kan I glæde jer til flere af de kendte Experimentarium-oplevelser, der vender tilbage: Julerød Bageby og peberkageværkstedet vender tilbage i julen – nu endnu større og flottere og endnu mere hyggeligt.

Den interaktive tagterrasse åbner igen fra påskeferien og tilbyder frisk luft og sjove interaktive lege til krop og knop.

Oplev også alle vores interaktive udstillinger som Sansetunnelen, Lyslabyrinten, Havnen med verdens største interaktive kuglebane og mange andre.

Vores sæbebobleshow, dissektioner og sciencedemonstration kan opleves alle weekender, ligesom vi – når lejlighed byder sig – sender varmluftballonen til vejrs i forhallen.

Og i LEGO værkstedet Byg en forandring kan I sammen komme og designe og bygge løsninger i LEGO, der skaber forandring for mennesker og natur.

Og meget, meget mere…!

Få det hele med med et årskort

Der er masser at opleve på Experimentarium i 2025, og med et årskort er I sikre på at få det hele med. I får fri leg i et helt år og gode rabatter på varer i butikken, mad i spisestedet SMASK og biobilletter i MovieHouse.

Og vælger I vores sejeste kort – et Titanium årskort – kan I tilmed tage en valgfri ven med hver gang I kommer!

Vi ses på Experimentarium i 2025!!!

 

Se mere