Testklasse for Experimentarium

Skal vi lege

Bliv testklasse for de nye undervisningsforløb

Har du og din klasse lyst til at hjælpe os? I januar 2018 tester og evaluerer Experimentarium otte nye undervisningsforløb.

I januar 2018 tester og evaluerer vi otte nye undervisningsforløb på Experimentarium i fire forskellige udstillinger. Forløbene dækker fagene natur og teknologi, biologi, geografi, fysisk/kemi og det det tværgående tema innovation og entreprenørskab.

Hvis du og din klasse har lyst til være med, har vi følgende forventninger:

  • Du og klassen skal anvende materialet før, under og efter besøget.
  • Du skal finde en gruppe elever, som er gode at interviewe – ikke nødvendigvis dygtige til faget, men som tør sige noget, og som et nemme at arbejde med. Eleverne bliver interviewet ved ankomst og efter arbejdet i udstillingen.
  • Du skal som lærer også interviewes efterfølgende, typisk mens eleverne er mere frie i udstillingen (max. 20 min.).
  • Det er vigtigt, at vi har nogle klasser, der har en Google-konto tilknyttet alle elever og lærere (Gsuite/Google Apps for Education).
  • Du skal kunne indsamle samtykke fra forældre i klassen om, at deres børn bliver optaget (lyd, billede og video), og at denne data bruges til forskning og evaluering af Experimentarium og Professionshøjskolen Metropol. Skulle der være en eller to elever uden samtykke, kan vi navigere uden om det.

Under arbejdet i udstillingen bliver arbejdet observeret. Afhængig af det specifikke undervisningsforløb kan der være behov for et besøg på jeres skole eller anden indsamling af data som aftales individuelt, ligesom adgang til

elevernes udfyldte arbejdsark vil kunne give os gode input.

Udvælgelsen af testklasser sker først og fremmest på baggrund af logistiske hensyn, dernæst først til mølle. Det forventes at besøget tager ca. 2 timer hvilket skal ligge mellem 9.30 og 15.30. I kan blive så længe, I har lyst. Nærmere planlægning aftales individuelt.

Hvis dig og din klasse er interesserede i at blive testklasse og komme gratis på Experimentarium i januar, så udfyld felterne i formularen:

https://goo.gl/forms/ep6b52SxdlY4d3Rf2

Spørgeskemaet lukkes, når der er fyldt op.