Hvorfor er himlen blå og solen rød?

Atmosfæren bryder lyset, ligesom fx vand og glas gør det. I dette forsøg kan du lave en “kunstig atmosfære” og se, hvorfor himlen er blå om dagen, og solen er rød ved solnedgang.

  1. Du skal bruge

    • En stor glasskål
    • En lommelygte
    • Lidt skummetmælk
    • Et mørkt rum
  2. Sådan gør du

    Fyld skålen med vand. Tilsæt derefter lidt skummetmælk og rør rundt.

    Mørkelæg rummet og tænd lygten.

    Stil lygten på den ene side af skålen. Kan den lygte ikke stå af sig selv, så læg den eventuelt på en stak tallerkner eller lignende, så den bliver hævet lidt.

    Prøv nu at kigge direkte gennem skålen fra den anden side.

    Når du kigger på lygten gennem skålen, vil du opdage, at den er orange eller rød. Hvor rød farven bliver, afhænger dels af lysvejen gennem skålen, og dels af hvor meget mælk, der er i vandet. Set ovenfra har vandoverfladen en kold blålig farve.

  3. Derfor virker det

    Baggrunden for fænomenet er, at de bittesmå mælkepartikler i vandet er i stand til at sprede lyset. Hvidt lys består af alle spektrets farver, men da blåt lys spredes mere end rødt, får vi en farvespredning.

    I atmosfæren findes der også partikler, der spreder det blå lys mere end det røde. Og ved solnedgang skal solens lys passere et meget tykkere lag atmosfære, end når den står højt på himlen. Derfor bliver lysspredningen størst, når solen går ned.


    Polakker plejer at prale med, at de har verdens smukkeste solnedgang. Og det er såmænd sandt nok, men det skyldes desværre den voldsomme luftforurening i Polen.

    Også vulkanudbrud, der tilfører atmosfæren meget støv, kan gøre, at solnedgange i i årene efter forekommer smukkere.

  4. Baggrundsviden om lys og polarisation

    En særlig interessant ting ved det blå lys fra himlen er, at det er polariseret – ligesom lys, der har passeret en polaroidsolbrille. Prøv at se på den blå himmel gennem et par polaroidsolbriller. Drej så polaroidbrillerne, mens du ser på himlen gennem glasset.

    Du vil nu se himlen blive mørkere eller lysere afhængig af drejningen. Polarisationseffekten er størst, når man ser mod den blå himmel i en retning, der er vinkelret på retningen til solen.

    Vikingerne brugte muligvis himmellysets polarisation, når de navigerede. I stedet for en polaroidsolbrille brugte de en såkaldt solsten (et polariserende mineral). Ved at dreje stenen kunne de finde retningen, der er vinkelret på retningen til solen - også når solen var gemt bag skyer.

Se mere