Flydende æg: I dette eksperiment skal du få et æg til at flyde på vandet.

Lykkes det at få ægget til at flyde? Prøv selv eller se videoen længere nede.

Det flydende æg

Du har sikkert lagt mærke til, at du lettere kan flyde på vandet, når du bader ved stranden, end når du er i svømmehallen.
 Det kan du, fordi vandet i havet er salt, og saltet hjælper med at bære dig oppe. Men ved du hvorfor?

I dette lille æggeforsøg får du et æg til at flyde. Eksperimentet med det flydende æg giver dig forklaringen på, hvorfor du flyder bedre i havet end i svømmehallen.

  1. Du skal bruge

    • To ukogte æg
    • To glaskander eller store syltetøjsglas
    • Vand
    • Salt
  2. Sådan gør du

    Hæld vand i de to beholdere. De skal være ca. trekvart fyldt.

    Placér et æg i hver af kanderne – forsigtigt, så de ikke går i stykker.

    Du vil nu se, at begge æg synker til bunds.

    Drys nu salt i den ene beholder og rør forsigtigt rundt.

    Bliv ved med at drysse salt i. Ægget, som efterhånden ligger i saltvand, vil langsomt stige op til overfladen.

  3. Derfor flyder det ene æg

    Æggene synker til bunds i ferskvand, fordi æggets massefylde er større end vands. Vands massefylde = 1 (1 liter vand vejer 1 kg).

    Hvis man forestiller sig 1 liter æg, så vil de veje mere end 1 kg.

    Ægget flyder i saltvand, fordi saltvands massefylde er større end 1. Jo mere salt, der er i vandet, jo større er massefylden.

    Læs mere om ferskvand og saltvand under videoen.

Se videoen: Det flydende æg

Ferskvand og saltvand

Når ferskvand og saltvand mødes, vil det “tungere” saltvand lægge sig nederst og det “lettere” ferskvand øverst.

Når floder løber ud i Østersøen vil det ferske vand derfor flyde ovenpå det salte vand. En storm vil blande de to vandmasser med hinanden.

Iltsvind i havene

Det er det samme, der sker, når der kommer iltsvind i de danske have – fx. i Østersøen.

Det havvand, som er mest salt, lægger sig på havets dyb, fordi det er tungest og bliver ikke blandet med det mindre salte vand, som ligger ovenpå.

Det tunge saltvand på bunden får derfor ingen ilt fra luften.

Saltvandets ilt bliver langsomt brugt, fordi døde dyr og planter bliver nedbrudt af bakterier, og på den måde kommer der til at mangle ilt på havets bund.

Når der ikke er mere ilt i vandet, bliver der udviklet svovlbrinte, som er meget giftigt.

Se mere