Har du årskort? Experimentarium kompenserer for COVID-19 lukkedage
Har du årskort til Experimentarium, får du fuld kompensation for de dage, vi har lukket på grund af COVID-19.
Experimentarium har været lukket på grund af COVID-19 restriktioner. Vi kompenserer vores årskortsholdere for det antal dage, I har mistet. Har du ubenyttede købte billetter liggende, forlænger vi også deres gyldighed med antallet af lukkedage.
Vi tilbyder fuld kompensation for lukkedagene til årskortholdere. Hvis dit årskort stadig er gyldigt, når Experimentarium genåbner, kan du få forlænget gyldigheden af dit årskort med det antal dage, som Experimentarium har haft lukket.
Udløber dit årskort, mens Experimentarium er nedlukket, kan du få kompensation for de dage, hvor dit årskort var gyldigt i nedlukningsperioden.
Hjælp Experimentarium – donér dine kompensationsdage tilbage til os
Efter den langvarige nedlukning sidste år oplevede vi stor velvilje fra årskortholdere, som ønskede at donere deres kompensationsdage tilbage som en hjælpende hånd til Experimentarium i en økonomisk svær tid. Experimentarium står desværre stadig i en udfordrende økonomisk situation som følge af nedlukningen og færre gæster.
Vi håber derfor, at I igen har lyst til at vise Experimentarium denne velvilje og donere jeres kompensationsdage tilbage til os.
Sådan donerer du dine kompensationsdage til Experimentarium
Det er faktisk ret let. Du behøver nemlig ikke gøre yderligere. Dit årskort vil da have den oprindelige udløbsdato.
Sådan gør du brug af dine kompensationsdage:
1. Hvis dit årskort stadig er gyldigt efter nedlukningsperioden
Henvend dig i billetsalget på Experimentarium efter åbningen. Så forlænger vi dit årskorts gyldighedsperiode med kompensationsdagene.
Kompensationsdagene vil altid blive lagt i umiddelbar forlængelse af årskortets oprindelige udløbsdato.
2. Hvis dit årskort er udløbet i nedlukningsperioden
Fortvivl ikke! Du går ikke glip af dine kompensationsdage af den grund. De bliver automatisk lagt til dit korts gyldighedsperiode.
Bemærk, at kompensationsdagene løber fra første åbningsdag, så har du fx ret til tre kompensationsdage, skal du altså skynde dig at besøge os i løbet af de tre første åbningsdage.
Skulle du allerede have booket et besøg og købt entrébillet, skal du ikke fortvivle: Billetten er gyldig et år, og når Experimentarium åbner igen, går du blot på vores webshop, vælger du fribillet, når du booker besøg og angiver, at du allerede har en billet.
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.