Den Olympiske Tagterrasse er åben under OL og PL, hvor DR sender live fra studiet øverst på taget.

Få fri adgang til Olympisk fest på Experimentariums tag

OL skal opleves på Experimentarium. Vi inviterer dig til olympisk fest med japansk stemning, storskærm og streetfood, når DR dækker Legene i Tokyo fra studiet på taget. Vi har et begrænset antal fribilletter - men husk, at hvis du vil besøge hele Experimentarium, skal du købe almindelig entrébillet.

De Olympiske Lege brager løs i Tokyo, og de danske atleter kæmper i disse dage flot om det eftertragtede metal.

Vi inviterer dig og hele familien til olympisk folkefest på Experimentarium, hvor I kan følge de danske atleter på storskærm, prøve sporten på egen krop og mærke pulsslaget fra Legene i Tokyo.

Hver dag sætter vi et begrænset antal fribilletter til den Olympiske Tagterrasse. Book her!

Olympisk Tagterrasse med japansk stemning

Olympisk Tagterrasse

  • Oplev den Olympiske Tagterrasse, som både under de Olympiske og Paralympiske Lege har åbent fra tidlig morgen til ud på de lune aftener
  • DR sender dagligt fra morgen til aften live fra et specialbygget studie øverst på Tagterrassen
  • På Tagterrassen kan du opleve japansk stemning, en multiarena med et væld af sjove og hyggelige sportsaktiviteter for hele familen og storskærm, hvor I kan følge de danske atleters bedrifter i Tokyo
  • Spisestedet SMASK har udvidet med en foodtruck på taget, hvor I fra morgenstunden kan nyde en lækker morgenmad. Senere på dagen tilbyder vi Tonkatsu Burger, Bento box til små og store og andre lækre japanske specialiteter, samt gode japanske sodavand og Ichiban-øl

Oplev håndboldherrerne og de andre danske atleter på storskærm

OL skal ses på Experimentariums tag. Tag familie og venner med til en olympisk oplevelse på vores Olympiske Tagterrasse, hvor I kan opleve håndboldherrerne, badmintonfinalerne, svømmerne, de seje sejlere og alle de andre atleter i kamp i Tokyo.

Vi viser alle betydende kampe på storskærm, og selv når fx håndbold eller badminton spilles midt om natten dansk tid, viser vi genudsendelserne dagen efter, hvor I ofte kan se dem fra morgenstunden over en kop kaffe og en croissant, når vi åbner klokken 7:30.

I løbet af dagen kan I også følge værter og gæster i DRs studiesendinger, der foregår i studiet øverst op Tagterrassen.

På med klaphatten og tag familie og venner med til olympisk fest på Experimentarium.

Her er nogle af de oplevelser, du kan glæde dig til på storskærmen:

  • Håndboldherrernes kampe – det vil sige kampene mod Portugal 30. juli 12:30 og mod Sverige 1. august, samt finalerunderne fra 3.-7. august
  • Badminton, finalerunderne, med Viktor Axelsen og Anders Andreasen
  • Sejlads med Anne-Marie Rindom og den danske 49’er
  • Svømning, roning og meget mere…

Book din fri entré-billet til Tagterrassen og storskærmsarrangementerne nu

Fri adgang til Tagterrassen

Der er fri adgang til Den Olympiske Tagterrasse men et begrænset antal billetter, som skal bookes på forhånd efter først-til-mølle-princippet Book fri entré-billet til Tagterrassen nu

Almindelige entrébilletter til Experimentarium giver naturligvis også adgang til Den Olympiske Tagterrasse. Book besøg og køb entré på forhånd på experimentarium.dk. Book og køb adgang til hele Experimentarium her

Åbningstider for Tagterrassen

Den Olympiske Tagterrasse er åben under De Olympiske og Paralympiske Lege.

Åbningstider under de Olympiske Lege (24. juli-8. august):
Tagterrassen: 7.30 – 21
Udstillingerne: 9 – 21

Åbningstider under de Paralympiske Lege (24. august-5. september):
Tagterrassen: 6:30 – 19
Udstillingerne: 9 – 19

Mere olympisk sommer

Sommeren er olympisk på Experimentarium, og du kan se fuldt program og læse om vores øvrige aktiviteter og det Olympiske Testcenter her: www.experimentarium.dk/ladlegenebegynde

 

Se mere