Lyslabyrinten

Studie rabat

Oplev Experimentarium med studierabat

Det er blevet billigere at blive klogere. Vi har indført studierabat på Experimentarium for dig, der kan fremvise et gyldigt studiekort.

Er du studerende på en videregående uddannelse, og har du et gyldigt studiekort, kan du nu besøge Experimentarium til reduceret pris.

Studierabatten kan opnås af studerende på VUC, tekniske og grafiske skoler, landbrugsskoler (dog ikke EUX), handelsskoler, social- og sundhedsuddannelser, professionshøjskoler, sprogskoler og STU og lignende videregående uddannelser, og kræver at man kan fremvise et gyldigt dansk studiekort ved købet.

Prisen på studierabatbilletten er kr. 119.

Sådan opnår du studierabatten

Studierabatbilletten kan købes i Experimentariums billetsalg mod forevisning af gyldigt studiekort.

Klasser og hold af studerende skal booke adgang på forhånd via bookingsiden på Experimentariums hjemmeside.

Bemærk at studierabatten ikke kan kombineres med andre rabatter som fx grupperabat.

Se mere