Udnyt grillens sidste varme og få en lækker, velgrillet pølse. Foto: Colourbox

Hvor er der mest varme, når den sidste pølse skal grilles?

Grill bare løs

Få flere grillpølser med mobilen

Har du lige plads til en grillpølse mere? Hack dig til en sidste velgrillet pølse med dette enkle råd.

I hygger jer sammen ved grillen, og aftenen går på hæld. Grillens gløder er ved at dø ud, men du kunne godt lige klemme en grillpølse mere ned. Hvor skal pølsen nu lægges på grillen for at få mest varme?

Brug mobilen og find grillens varmeste punkt

Dette er et tidspunkt, hvor det er helt i orden at hive mobilen frem. Kig i mobilens kamera, og du vil kunne se de varme områder på grillen træde kraftigere frem. Så er det bare med at lægge pølsen på risten på det sted, som lyser klarest.

Hvorfor virker det?

Kameraet opfanger grill-kullenes varmeudstråling i form af infrarødt lys. Du kan sagtens mærke varmeudstråling med din krop, men dine øjne kan ikke se infrarødt lys. Det kan mobilens kamera til gengæld, og på skærmen “oversættes” varmeudstrålingen til synligt lys. Det virker bedst, når mørket er begyndt at sænke sig.

I udstillingen Under Huden er der et varmekamera, som kan vise varmeudstrålingen fra din krop.

Flere sommerhacks

Udstillingen Under Huden tager dig med på en opdagelsesrejse i kroppen. Hør lydene af din krop, få et 3D-kig ind i en hjerne, bekæmp en ond virus i immun-spillet og se din egen krop gennem et varmekamera.
Gå til Under Huden