Fysikkens love hjælper dig i Pokémon GO
Er du bidt af at jage lommemonstre i Pokémon GO? - Det er vi! Her er et par tips, der får dig til at stige hurtigere i level.
Pokémon GO er på kort tid blevet det mest downloadede mobilspil nogensinde med mindst 50 millioner brugere på verdensplan.
Her på Experimentarium er vi ret vilde med at jagte små digitale lommemonstre, og vi bringer her en stribe pokétips i den lidt nørdede ende.
Du får en masse XP for at udvikle Pokémons og ved at få nye Pokémons i dit pokedex. Vent derfor med at udvikle (“evolve”) en Pokémon, til du kan udvikle flere (fx Pidgeys, som findes i stort tal overalt).
Brug et lucky egg inden du laver en masse udviklinger på en gang – du får nemlig dobbelt XP når du har taget et lucky egg. Hvis du ikke har et lucky egg, så vent med at lave udviklinger, til du har fået et – ved mange stigninger i level får man et lucky egg.
Det myldrer med Pokémons ved Experimentariums Pokéstop i Hellerup.
Hvis du gerne vil vide, hvilken type angreb der er gode mod hvilke Pokémons, kan din viden om fysikkens love ofte hjælpe. Hvorfor tror du fx, at electric angreb er gode mod watertype Pokémons?
Pokémonernes elementer tæller med i kampe. En vand-Pokémon vil formentlig vinde over en ild-Pokémon, hvis de har samme antal combat points (CP).
Pokéstops er de blå flyvende kasser, der dukker op indimellem, når du bevæger dig rundt. Pokéstop er vigtige for her kan du tanke Pokéballs, og når du når level 5 og derover giver de dig også andre nyttige remedier, såsom potions og berries, som kan hjælpe dig i din jagt.
Når du har tømt et Pokéstop for guf, kan du passende tage dig et lille hvil i din jagt: Efter ca. 10 min er Pokéstoppet nemlig ladt op og klart igen.
Giv din Eevee navnet Sparky for at udvikle Jolteon, Rainer for Vapoeron og Pyro for Flareon (Fun fact: Navnene stammer fra Pokémon-afsnittet “The Battling Eevee Brothers”)
Har du brug for flere tips og hjælp til Pokémon GO, er der masser af hjælp at hente på sider som fx Bulbapedia.
Og er du først lige gået igang med at jagte lommemonstre på gader og stræder, er der her en fin begynder-guide til Pokémon GO.
God jagt! – og husk at se dig for…
Skrevet af Redaktion 15. august 2016
TIlmeld dig Experimentariums nyhedsbrev og få forunderlig videnskab og tips til sjove eksperimenter, I kan lave derhjemme.
Du modtager nu vores nyhedsbrev. Vi glæder os til at fortælle dig nyt inden længe.
Indtast din e-mail
Vælg en nyhedsbrevsliste
Prøv venligst igen
Den e-mail du indtastede ser ud til at have en fejl. Indtast venligst en korrekt e-mail adresse.
e-mail du indtastede er allerede på vores mailliste. Tjek din e-post en ekstra gang.
Vi skal bede dig acceptere betingelserne for at modtage vores nyhedsbrev.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Experimentariums nyhedsbrev.
Jeg er over 18 år og accepterer hermed, at Experimentarium må kontakte mig med tilbud, information, konkurrencer og events via e-mail og sms og at Experimentarium må spørge mig, om jeg ønsker at opdatere mit samtykke. Læs hele samtykkeerklæringen her.