Jesus - hvad siger videnskaben?

Menne ske eller myte?

Har Jesus eksisteret?

Hvad ved vi egentlig om den historiske Jesus? Har der overhovedet været en person, som blev korsfæstet?

Har Jesus eksisteret? Svaret er ja, Jesus er en virkelig person.

Det mener i hvert fald et flertal af arkæologer, historikere og andre, der beskæftiger sig med kristendommens historie.

Men der ikke findes uigendrivelige beviser, der slår hans eksistens fast. Der findes ingen grav, ingen ord fra hans hånd, ingen optegnelser fra de mennesker, der oplevede hans spektakulære liv. For eksempel kunne det være oplagt, at hans banemand, den historiske korrekte Pontius Pilatus, der dømte ham til døden og fik ham korsfæstet havde skrevet om det i en dagbog eller i et officielt dokument. Men sådan er det ikke.

De indicier, der findes, stammer fra tiden efter hans død. Det er med andre ord historier, man har fortalt videre til hinanden, indtil de på et tidspunkt er blevet skrevet ned. Og mundtlige overleveringer er som bekendt altid usikre.

Biblens fortællinger om Jesus, som vi finder i det nye testamente, er således meget yngre end Jesus selv. Den ældste del af skrifterne er  Markus-evangeliet, som blev nedskrevet cirka år 70 – årtier efter Jesu død.

For videnskaben er det især antallet af indirekte beviser, som sandsynliggør hans eksistens. Der findes flere uafhængige beskrivelser eller optegnelser, også selvom de ikke er nedfældet i hans levetid, beskriver de begivenheder fra cirka år 2-6 før vor tid til år 30-36.

Disse årstal er man rimelig sikker på, da de harmonerer med en række historiske begivenheder, som flere steder berøres i biblen.

Guds mange sønner

Jesus var langt fra den eneste, der vandrede omkring og prædikede i den periode. Det myldrede med folk, der følte sig kaldet til at fortælle om Guds ord og omvende hedninge og andre vantro. Eksperter mener derfor, at Jesus var en sådan prædikant eller dommedagsprofet – og måske endda en charlatan, der havde eller kunne vise utrolige evner!

Mylderet af prædikanter i datidens Israel og Palæstina opstod, fordi man mente, at Messias’ genkomst (en himmelsk frelser sendt af Gud selv) var nær.

Denne overjordiske persons besøg varslede i følge nogen endda verdens undergang, også kendt som Apokalypsen. En del lykkeriddere tog derfor sagen i egen hånd, og kastede sig ud i en tilværelse som selverklærede Guds sønner eller udvalgte prædikanter.

Romerne skrev om Jesus

To kilder er videnskabens bedste bud på at fastslå Jesu eksistens. Ingen af dem er del af de kristnes egne beskrivelser, hvilket er afgørende, for myte og virkelighed bliver nemt blandet sammen i fortællingen om Jesus.

De to kilder er begge romerske historikere. Romerne havde på det tidspunkt besat det område, hvor Jesus og hans disciple levede.

Den ene er Josefus, som i år 94-95 e.Kr. skriver et historisk værk om jødernes historie.

Under en beskrivelse af, hvordan en ypperstepræst foranstaltede en række henrettelser personer, som myndighederne ikke brød sig om, dukker denne sætning pludselig op:

(…) broderen til Jesus, den såkaldte Kristus, der kaldes Jakob” (Antiquities 20,9).

Denne henkastede bemærkning er så langt fra en mytisk og guddommelig beskrivelse, at den for seriøse videnskabsfolk er et vigtigt indicium.Jesus nævnes også flere andre steder i Josefus’ værk.

Også historikeren Tacitus nævner Jesus i en meget nøgtern form. Han beskriver i et værk fra år 116, at de kristne havde en figur, de tilbad, som hed Kristus. Hans liv sluttede, da han blev henrettet på ordre fra Pontius Pilatus.

Den historiske ramme

I Biblen bliver det mytiske stof om Jesus flettet sammen med virkelige historiske begivenheder og personer. Det er for videnskaben et andet vidnesbyrd om, at Jesus virkelig har eksisteret.

Den føromtalte Josefus fortæller således også indgående om Johannes Døberen, Pontius Pilatus og Kong Herodes, som vi jo også hører om i alle fire evangelier i Det nye testamente.

Nogle går endda så langt som at foreslå, at den oprindelige gruppe af kristne var ledet af Johannes Døberen, men at Jesus i kraft af sin karisma overtog lederskabet på et tidspunkt. Så måske er det tilfældigheder, at det er Jesus og ikke Johannes, vi fejrer den 24. december.

Uanset hvad du tror på: God jul!

Se også