Testklasse for Experimentarium

Kom og vær med

Experimentarium søger servicemedarbejdere på deltid

Har du et boblende service-gen? Hvis svaret er ja, så har vi måske et job til dig. På Experimentarium leder vi nemlig efter deltidsmedarbejdere til vores serviceafdeling.

Eksperimenterne syder på Experimentarium, hjerner koger over med idéer og luften fyldes med firkantede sæbebobler.

Imens sørger du for den daglige rengøring samt at der altid er fyldt op med sæbe og papir og hånddesinfektion. Du tørrer små uheld op, så de ikke bliver til større, mens du med et smil svarer på spørgsmål fra gæster i alle aldre.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du…

  • Har erfaring fra en servicefunktion
  • Trives med at løse en lang række forskelligartede opgaver som fx rengøring, affaldshåndtering og varemodtagelse
  • Er serviceorienteret og imødekommende over for gæster og kollegaer
  • Er en teamplayer med gode samarbejdsevner
  • Er løsningsorienteret og kan slå koldt vand i blodet, når tempoet er højt
  • Er proaktiv og kan arbejde selvstændigt
  • Som person er åben og positiv

Du får et afvekslende arbejde i et finurligt miljø, hvor vi lover, at du aldrig vil kede dig. Du vil indgå i teamet, der står for den daglige rengøring både i forhold til gæsterne og kollegaer. Du vil referere til Experimentariums Intern Service chef.

Stillingen er på 15 timer hveranden ugen i weekenden med mulighed for at byde ind på eventuelle ledige vagter i vores vagtsystem. Arbejdstiden ligger mellem kl. 6 og 19. Stillingen er en projektansættelse på seks måneder med mulighed for forlængelse eller fastansættelse. Løn ifølge overenskomst med DI.

Vi glæder os til at modtage din kortfattede ansøgning med CV og relevant dokumentation.

Send til servicejob@experimentarium.dk senest mandag d. 1. juni. maj 2022, kl. 12.00. Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Experimentarium, Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup – www.experimentarium.dk


Experimentarium er hele Danmarks science center. Vi har været tankevækkende siden 1991 og udforsket verden gennem naturvidenskab og teknologi sammen med millioner af nysgerrige børn og voksne.

Vores ambition er, at transformere den måde vores gæster oplever og forstår naturvidenskabens og teknologiens betydning i vores liv.

Experimentarium er en non-profit erhvervsdrivende fond med godt 150 medarbejdere, der alle er i fuld gang med at gøre alt fra hjernemasse til robotarme klar til åbningen af det nye Experimentarium den 26. januar 2017.

 

Se mere fra Experimentarium