Er naturvidenskab mest for drenge?

Hypatia-projektet, som Experimentarium er involveret i, skal give stereotyperne om piger og videnskab en tur i vridemaskinen. Nu er der nyt fra folkene bag.

På Experimentarium arbejder vi med at skabe mere opmærksomhed om naturvidenskab og teknik som mulig karrierevej for unge. Det kræver, at man stiller spørgsmålstegn ved gængse opfattelser. Er hardcore science kun noget, der fænger drenge? Skal piger helst holde sig til de mere “bløde” faggrene inden for naturvidenskaben? Og hvorfor tænker vi hurtigt i stereotyper, når det handler om at studere eller arbejde med naturvidenskab?

I Hypatia-projektet, der er et samarbejde mellem en lang række science centre i Europa, sigter vi mod at skabe nye holdninger og tankegange.

I det nyeste nyhedsbrev fra projektet, kan du blandt andet læse om udfordringerne med at indtænke inklusion på science centre og museer. Det er blandt andet forskere fra Københavns Universitet, der bidrager med ny viden. Her spørger man blandt andet:

Er science centre og museer gode nok til at tænke i inklusion? Er udstillinger og aktiviteter målrettet ganske bestemte (og snævre) målgrupper?

Læs nyhedsbrevet her

Hvis du vil vide mere om Hypatia, så klik her.

Se mere