Kom til Lærernes Innovationsdag på Experimentarium
31. januar 2019 kan du få boostet din kreativitet og hittepåsomhed, når vi for fjerde gang afholder Lærernes Innovationsdag.
Hvordan kan du som lærer arbejde med innovation og entreprenørskab? Hvad er kreativitet egentlig? Og hvordan arbejder hjernen, når den er kreativ?
Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på, hvis du deltager i Lærernes Innovationsdag på Experimentarium den 31. januar 2019 kl. 14-17.
Sammen med gode kolleger fra hele landet får du en rigtig forkælelsesdag med inspirerende oplæg og workshops, der hjælper dig til at arbejde med innovation og kreativitet – og du finder frem for alt ud af, at det faktisk er let at arbejde med kreativitet.
Når du deltager på Lærernes Innovationsdag, får du samtidig eksklusiv fortrinsret til at booke plads til dig og din klasse til Skolernes Innovationsdag den 12. april, hvor 36 skoleklasser har mulighed for at deltage i arrangementet på Experimentarium.
Deltagere på Lærernes Innovationsdag får mulighed for at booke plads en uge før andre.
Bemærk: Alle pladser er optaget, og tilmeldingen er lukket!
13.30 Ankomst og forfriskninger
14.00 Velkomst på Store Scene ved Experimentarium og goodiebags
14.15 Oplæg og aktiviteter ved Nanna Inie, ph.d., forsker i kreativitet og ideudvikling: Fra idé til innovation. Om kreativitetskompetence og hvad kreativitet egentlig er.
15.15 Spørgsmål
15.30 Forfriskning i forhal
15.45 Oplæg og aktiviteter ved Peter Rasmussen, projektleder, Fonden for Entreprenørskab: Om kompetenceramme og didaktiske principper. Hvordan omsætter man dagens tanker til undervisning?
16.30 Spørgsmål
16.45 Opsamling og afslutning
Pladserne er optaget, og tilmeldingen er lukket nu!
Nanna Inie
ph.d., forsker i kreativitet og ideudvikling.
Nanna er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet og forsker i kreativitet, og hvordan man udvikler idéer. Hun fokuserer især på, hvordan professionelle designere håndterer deres idéer og idéudvikling, og hvad andre kan lære af det.
De sidste to år har hun arbejdet som lead organizer af TEDxAarhus, en uafhængigt organiseret spire af TED-konferencen, som er dedikeret til at sprede verdens bedste idéer til et bredt publikum. Hun holder også selv foredrag om innovation og kreativitet – fx her.
Endeligt ejer hun virksomheden Mig & Ole ApS, som producerer brandingvideoer for mange forskellige klienter.
Nanna har en BA i Interaktive, Digitale Medier og en cand.it i Digital Design.
Her finder du præsentationen fra Lærernes Innovationsdag af Nanna Inie.
Peter Rasmussen
Projektleder, Fonden for Entreprenørskab
Peter Rasmussen rådgiver lærere, står for fondens undervisningsmaterialer og metoder til grundskolen. Netværk for undervisere (NEIS), pædagogiske dage og lærerkurser samt internationaleaktiviteter. Har fokus på kurser med fokus på innovation og entreprenørielle processer samt kurser med henblik på processer og integration i daglig/faglig undervisning.
Fonden for Entreprenørskab er det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer.
Lærernes Innovationsdag er støttet af Industriens Fond.
Her finder du præsentationen fra Lærernes Innovationsdag af Peter Rasmussen.
Skrevet af Anders Bruun 27. september 2018