Master Class

Book en Master Class og få opgraderet din didaktiske værktøjskasse

Nu kan du få opgraderet dine didaktiske værktøjer på Experimentarium ved at deltage i en af vores helt nye Master Classes for lærere. Se her, hvordan du booker.

Næste gang du besøger Experimentarium med din klasse, skulle du tage og gøre noget godt for dig selv! Deltag i en af vores nye Master Classes og få styrket din didaktiske værktøjskasse, samtidig med at din klasse er aktivt i gang og lærende i Experimentariums udstillinger.

Styrker motivation og lærelyst

På Master Class går vi i dybden med konkrete metoder til at styrke elevernes motivation og lærelyst gennem Engagementets didaktik, Experimentariums sanse- og oplevelsesbaserede læringsmetodik, som er fokuseret på at gøre det sjovt at lære.

Du bliver undervist af specialister, som har praktisk erfaring med at bruge Engagementets didaktik. Bagefter kan du gå direkte ud og prøve det, du har lært, af i Experimentarium sammen med dine elever.

Er du på forhånd nysgerrig efter hvad engagementets didaktik er, kan du læse om det i bogen Det gode skoleliv.

Følgende master classes tilbydes:

  1. Lærerens spørgsmål til eleverne:
    Hvordan bliver man endnu bedre til at understøtte elevernes undring, fordybelse og læring gennem gode spørgsmål?
  2. Elevernes selv-/medbestemmelse:
    Hvordan inddrages og involveres eleverne når der er et bestemt emne, der skal arbejdes med og når der er noget bestemt, der skal læres?
  3. Aktive metoder – hvordan?
    Bliv inspireret til at bruge aktive metoder som Flipped Learning, fænomen/objektbaseret læring, undringspædagogik.

En master class varer 4 timer fra 09.30-13.30. Den starter med faglig oplæg og øvelser.
Dernæst går I ud i udstillingen, hvor i møder egne elever og bruger det I lige har lært. Til slut evalurer vi sammen inden i fortsætter i udstillingen eller tager hjem.

De nye værktøjer afprøves i forbindelse med masterclass, og kan selvfølgelig også bruges hjemme på skolen.

Book en tid til din Master Class i efteråret 2018 eller foråret 2019, og opkvalificér dig selv i naturvidenskabelig formidling i topklasse.

Pris 1000,- / person*
* gennemføres ved mindst 15 tilmeldte.
Bemærk, at I skal være afsted mindst to voksne, hvoraf den ene så kan deltage i Master class, mens den anden er i udstillingen sammen med jeres elever og vores Piloter.

Interesseret? Skriv til skolebooking@experimentarium.dk.

Hold øje med Experimentariums skolenyhedsbrev, som du kan tilmelde dig her.

Se mere