Elektro magnetisk udfordring

Særlig H.C. Ørsted udfordring i årets RoboCup Junior

Vi markerer og hylder 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetisme, ved at stille en helt særlig udfordring i årets RoboCup Junior konkurrence.

Så går det løs igen.

23. marts 2020 løber finalerne i årets turnering for robotbyggere, RoboCup Junior, af stablen på Experimentarium, og robotbanen er i år blev udvidet med et nyt element.

Blandt de mange, kendte udfordringer, er der i år placeret en ny, valgfri udfordring, som er en hyldest til elektromagnetismens fader H.C. Ørsted. Ørsted opdagede i år for 200 år siden elektromagnetismen, og lagde dermed grundstenen til moderne teknologi – herunder netop robotter.

Byg robot med elektromagnet

Hvis du vil sikre dig ekstrapoint i årets konkurrence, kan du bygge robotten, så den har en elektromagnet med ombord. Hvis den er i stand til at løfte kuglerne op i Ørsted-udfordringen ved hjælp af magnetisme og placere dem i tagrenden, så de kan trille ned i ’Crown’-området, er du allerede et skridt foran de andre.

RoboCup Junior

RoboCup Junior er årets store dyst for unge robotbyggere og arrangeres i samarbejde med DTU. Finalen afholdes på Experimentarium den 23. marts 2020, men allerede fra mandag d. 16. marts og de følgende dage kan man komme og øve sig på banen indenfor Experimentarium normale åbningstid.

Læs meget mere om robotkonkurrencen RoboCup Junior lige her.

Se mere