Boot camp

Tag 4. klasse med til Bootcamp i Naturfagsmaraton

Bliv godt klædt på til årets naturfagsmaraton ved at deltage i en bootcamp på Experimentarium i ugerne 48 og 49.

Nu kan du og din 4. klasse komme på bootcamp på Experimentarium og blive klædt på til årets Naturfagsmaraton.

Bootcampen løber af stabelen i ugerne 48 og 49 og træner eleverne i at arbejde problemløsende ved hjælp af ingeniørens arbejdsmetode – en metode, der minder om de metoder, der bruges i Naturfagsmaraton.

Vi tror og håber, at forløbet kan give jer både lyst og inspiration til at deltage i det ’store Naturfagsmaraton’ for 5. og 6. klassetrin.

Program for bootcamp i uge 48 og 49

Varighed:
9:00 til 13:00

Hvornår?
Der er mulighed for at komme på bootcamp alle hverdage i uge 48 og 49. Der er dog begrænset plads.

Hvem kan deltage?
Alle 4. klasser

Hvordan booker jeg?
Du booker ved at sende en forespørgsel til skolebooking@experimentarium.dk, så finder vi sammen en dag, I kan deltage.

Hvad koster det?
Bootcampen er gratis. Der skal dog betales entré til Experimentarium.

Hvad er Naturfagsmaraton?

Naturfagsmaraton er et undervisningsforløb til 5. og 6. klasser i hele landet. Naturfagsmaraton giver både elever og lærere erfaringer med undersøgende og praktisk undervisning, og formålet er at øge elevernes interesse i og motivation for at lære mere om de naturvidenskabelige fag. Læs meget mere om Naturfagsmaraton

Se mere