Kom til Åbent hus på Experimentarium
Tag din kollega under armen til en eksklusiv aften på Experimentarium. Onsdag den 10. april kl. 17.00 - 20.00 holder Experimentarium åbent kun for virksomheder.
Oplev vores fænomenale hus og bliv inspireret til dit næste medrivende møde eller store event.
I får et eksklusivt kig bag facaden på Experimentarium og får en rundvisning i vores moderne mødecenter og faciliteter.
I kan også opleve vores demonstration om CO2 og drivhuseffekten eller få skærpet jeres innovative og kreative tænkning i Idéværket, hvor I bruger tanke-vridermaskiner til at få idéer og løse problemstillinger.
Evnen til at løse opgaver får I også testet i workshoppen Mind Storm, hvor I træner evnen til at skabe gode resultater.
Dyk under huden med vores spændende dissektioner af blandt andet øjne og fordøjelsessystem, hjerte og lunger.
Og kom bag om Experimentariums særudstilling BODY WORLDS – den verdensberømte samling af ægte menneskekroppe fastfrosset i et splitsekund af bevægelse.
På vores scener og i Mødecentret vil der være spændende oplæg. Gå ikke glip af vores kendte Sæbebobleshow på Lille Scene eller spændende oplæg på Store Scene, hvor Experimentariums publikumschef Pia Maria Lie fortæller om Flipped Learning – en læringsmetode, som har gået sin sejrgang over hele verden.
Pia Maria Lie står med sin stærke baggrund i formidling og didaktik i spidsen for konceptet, som bliver tilbudt virksomheder, når de holder møder og konferencer på Experimentarium.
Experimentariums udstillingsudvikler Poul Kattler giver en kort smagsprøve på, hvad der kan skræddersys til jer som virksomhed. I vil opleve 3 eksperimenter med lys, der er flotte, overraskende og som involverer tilskuerne i salen.
Under hele Åbent Hus-arrangementet er der madboder med lækkerier og kulinariske oplevelser, leveret af vores nye dygtige og innovative kokke fra Madkastellet.
Rundvisninger i mødecentret afgår hvert kvarter fra udstillingen Havnen.
Kort sagt: Kom og oplev hvordan Experimentarium kan danne nogle interaktive og anderledes rammer for jeres næste møde eller teambuilding.
Husk at tilmelde dig ved at skrive til b2b@experimentarium.dk.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en fantastisk aften.