Prisen går til

Experimentarium vinder Københavns Kongres og Event Award 2020

Experimentarium har vundet i kategorien 'Årets vært' med kongressen Ecsite Annual 2019 til Københavns Kongres og Event Award 2020.

Ved et virtuelt Award Show den 30. april, afholdt af Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen, har Experimentarium vundet prisen for den succesfulde kongres Ecsite Annual 2019 i kategorien ‘Årets vært’, der har skabt: Profilering af fagfelt / styrkeposition 2019. Begrundelsen, for at Experimentarium vandt, var blandt andet følgende:

Under temaet ”Pushing Boundaries” ønskede Experimentarium, som vært for konferencen, at udfordre den gængse måde science centre og museer formidler på med det mål, at der konstant tilbydes viden og oplevelser med stor relevans og appel til den brede offentlighed. Experimentarium fik som vært en enestående mulighed for at promovere Danmark og dansk naturvidenskab og teknologi såvel nationalt som internationalt samt fremvise det nye Experimentarium til hele verden, da konferencen, højst utraditionelt, foregik i Experimentariums nye bygning, hvilket bidrog til utraditionelle oplæg og sessioner i nye formater.

Vi er MEGET stolte af og glade for prisen.

Se mere