Bølgetoppen - Anja Wolff

Helt på toppen

Slut mødet på toppen

På toppen af Experimentarium - med spektakulær udsigt over Hellerup og Øresund - finder I Experimentariums nye maritime udstillingsområde Bølgetoppen. Det er det perfekte sted at slutte en dags teambuilding eller finurligt møde af med et glas vin.

Bølgetoppen er den nye maritime udsigtsplatform allerøverst på Experimentariums tag. Her zoomer I ind på skibstrafikken på Sundet og får styrket jeres maritime viden, mens I nyder udsigten.

Bølgetoppen er dermed den perfekte ramme om fx teambuilding – eller et forfriskende anderledes møde.

På Bølgetoppen. Foto: Anja Wolff

Spot et skib

På Bølgetoppens særlige observationsplatform får I udfordret og skærpet jeres  iagttagelsesevner, når I skal identificere skibe og registrere sejlretninger.

Platformens store panorama-kikkerter gør det muligt at komme tæt på skibene og vurdere, hvilke skibstyper der er tale om.

Og hvis det er for svært, er der hjælp at hente på den interaktive skærm, som har online forbindelse til sikkerhedssystemet AIS, hvor I kan holde øje med, hvilke større skibe der sejler i Øresund og få oplysninger om der deres størrelse og type, last og destination.

Bølgetoppen

Foto: David Trood

Tag Styrmandstesten

Kender du færdselsreglerne til søs? Prøv at bestå denne forsimplede skibsførereksamen.

Man kan ikke føre et større skib uden at have bestået en duelighedsprøve. Den består af en lang række ting især om sikkerhed i forbindelse med sejlads, men den rummer naturligvis også et kursus i havets færdselsregler.

For selvfølgelig sejles der efter regler. Men de er ikke så stramme som færdselsloven på land. For søvejene er en hel del friere end vejbanerne på land. Dertil kommer særlige regler i særlige farvande.

Bølgetoppen

Foto: David Trood

Sømandstræning

Hvem kan mon bedst klare mosten i et udfordrende spil Sømandstræning? Hvem har styr på bagbord og styrbord – og har samtidig hænder og fødder, som kan være flere steder på en gang?

Hvis man skal kunne begå sig til søs, er det nødvendigt at kende de meste grundlæggende udtryk fra sømandssproget. Her i spillet træner I nogle af dem, nemlig styrbord, bagbord Stævnen og dækket.

Følg sejlrenden

I kan også prøve at “følge sejlrenden” – et sjovt samarbejdsspil, hvor jeres motorik udfordres, når I sammen skal navigere et skib til og fra Københavns havn. Det er ikke nemt, og I finder ud af, at skibe bestemt ikke navigerer tilfældigt, men på helt bestemte måder, som blandt andet skyldes forskelle i vanddybde.

Tag Himmeltrappen op i det blå

For at komme til Bølgetoppen, stiger I op ad tagterrassens smukke gyldne Himmeltrappe – en enorm, smuk, kurvet trappe, der med sine store trin og runde platforme på én og samme tid er en trappe, en scene og et behageligt udsigtspunkt med en spektakulær udsigt over byens tage.

Himmeltrappen er både det perfekte sted at slappe af og nyde den friske luft, inden I fortsætter med at lege på Bølgetoppen eller i Experimentariums interaktive udstillinger.

 

Se mere