Vil din virksomhed støtte de ukrainske flygtninge?

Experimentarium samler ind til ukrainske flygtninge ved et stort arrangement den 30. marts. ALLE entréindtægter doneres til Røde Kors’ nødhjælpsindsats. Køb billetter til virksomhedens medarbejdere og vis jeres støtte!

Støt de ukrainske flygtninge

Experimentarium inviterer i samarbejde med Villabyerne til et særligt aftenarrangement den 30. marts fra klokken 17.30 til 21.00. Experimentarium støtter de ukrainske flygtninge, og din virksomhed kan give en hånd med.

Fra den 16. marts kan ukrainske flygtninge gratis besøge Experimentarium og få en rar oplevelse sammen. Derudover afholder vi et stort aftenarrangement den 30. marts, hvor Experimentarium samler ind til Ukrainske flygtninge. Her doneres alle entréindtægter til Røde Kors’ nødhjælpsindsats. Her har vi brug for jeres besøg!

Vis din støtte til de ukrainske flygtninge og giv virksomhedens medarbejdere en finurlig oplevelse på Experimentarium ved at købe billetter til arrangementet.

Programmet

På programmet står en fantastisk blanding af musik, videnskab og sjove eksperimenter med sæbebobler, ild og dissektioner.

Aftenens forløb

Program for aftenen

  • 17:30 Experimentarium åbner
  • Annisette med guitarist
  • Kultur- og Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen indleder
  • Anders Ladekarl, Generalsekretær for Dansk Røde Kors: Nødhjælpsarbejdet i og omkring Ukraine
  • Billie And The Bell
  • Sæbebobleshow
  • Jesper Binzer
  • Høker
  • Varmluftballon-show
  • 21:00 Experimentarium lukker

Der tages forbehold for ændringer.

Beslutter I jer for at SMASKE en bid aftensmad eller nappe en kop kaffe, går al overskud fra salget i spisestedet SMASK til Røde Kors’ arbejde.

Desuden har I fri leg i ALLE udstillinger, vi holder åbent i LEGO værkstedet, og der vil løbende være science demonstrationer, dissektioner og meget mere. Glæd jer!

Quote ilustration goes here
”På Experimentarium er vi dybt berørte af situationen i Ukraine og vi ønsker vi at hjælpe, så godt vi kan – såvel her i Danmark som ved Ukraines grænser, hvor behovet for nødhjælp stiger voldsomt netop nu,”
– siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør på Experimentarium.

Entréindtægter doneres til Dansk Røde Kors

En billet koster 100 kroner per person, og entréindtægterne fra arrangementet går ubeskåret til Dansk Røde Kors’ humanitære nødhjælpsindsats i og nær Ukraine og i Danmark. Det er derfor heller ikke muligt at få refunderet billetprisen på de 100 kroner ved køb af årskort.

”Sammen med Villabyerne sætter vi alle sejl til for at skabe en magisk aften fyldt med sjov videnskab. Experimentariums medarbejdere donerer deres arbejdskraft, og vi håber at sætte publikumsrekord, så vi sammen kan samle rigtig mange penge ind til Ukraines flygtninge,” siger Kim Gladstone Herlev.

Vil din virksomhed støtte arrangementet?

Gratis entré for ukrainske flygtninge

Vi vil vise vores støtte til de ukrainske flygtninge, der hvor vi kan. Derfor har ukrainske flygtninge fra den 16. marts mulighed for at få gratis entré til Experimentarium.

”Vi ønsker at gøre noget godt for de ukrainske familier, som kommer til Danmark som flygtninge. Vi håber, at en god oplevelse på Experimentarium kan være et lille lyspunkt i en traumatisk tid,” siger Kim Gladstone Herlev, adm. direktør på Experimentarium.

Ukrainske flygtninge kan ved at vise deres ukrainske pas eller anden relevant dokumentation få gratis entré til Experimentarium. Herboende ukrainere er også velkommen til at gøre brug af muligheden, som foreløbigt gælder året ud.

Se mere