På det Olympiske Tag mærker du pulsen og energien fra de Olympiske og Paralympiske Lege i Tokyo.

Mærk pulsen fra OL

Begrænset plads på Experimentariums Tagterrasse

Vi oplever stor efterspørgsel på fribilletter til storskærmsarrangementerne på det Olympiske Tag og udvider nu med en ekstra skærm i huset, hvis behovet opstår.

Sommeren er Olympisk på Experimentarium, og de store øjeblikke skal ses på storskærm hos os.

Især håndboldherrernes kampe og finaler med dansk deltagelse trækker mange gæster til storskærmen på den Olympiske Tagterrasse med udsigten over byens tage.

På grund af Coronarestriktioner samt de generelle brandhensyn har vi et begrænset antal pladser på det Olympiske Tag. For at alle skal have en god og tryg oplevelse og ingen skal gå forgæves, udvider vi derfor kapaciteten med en ekstra skærm indendørs på Experimentarium.

Det betyder, at nogle gæster kan komme ud for at skulle se kampene indendørs.

Den ekstra skærm bliver dog kun taget i brug, hvis Tagterrassen bliver fyldt op – og kun efter behov. Det primære sted at opleve OL på storskærm er fortsat på Tagterrassen, og vi gør alt, hvad vi kan for at sikre plads til alle.

Se mere