Ecsite konfe rence

Experimentarium lægger hus til international science konference

Nu samles 1200 science- og museumsfolk fra 62 lande på Experimentarium til Ecsite - Europas største konference for science centre og museer. Experimentarium er derfor lukket for gæster fra 3.-9. juni.

Experimentarium er i år vært for Ecsite-konferencen – Europas største science-konference med fokus på formidling af naturvidenskab og teknologi.

Ecsite er det europæiske netværk af science-centre og museer. Gennem fem dage fra den 4. – 8. juni 2019 mødes mindst 1.200 professionelle formidlere fra mere end 60 forskellige lande på Experimentarium.

Målet er at dele erfaringer og visioner om formidling, forskning og evaluering og på den måde inspirere hinanden til at styrke indsatsen globalt og lokalt.

Eksperimenter, spil og hands on-science

Konferencen tilbyder mere end 100 forskellige oplæg og workshops samt to temadage med fokus på særlige emner såsom biodiversitet, inklusion og forskning indenfor læring i uformelle omgivelser.

Der tilbydes også eksperimenterende værksteder, såkaldte Maker Spaces og Gaming Labs og sociale arrangementer, hvor der er mulighed for at møde hinanden og netværke.

Experimentarium holder lukket en uge

Ecsite er så stort en begivenhed, at den optager hele Experimentarium.

Derfor holder Experimentarium lukket for gæster i en uge fra den 3. til den 9. juni. Vi åbner igen 2. pinsedag den 10. juni  – helt sikkert endnu klogere efter en uge med inspiration og vidensdeling med kolleger fra hele verden.

Fotogallerier