Gentoftenatten

Lys i mørket

Oplev Experimentarium på GentofteNatten

I anledning af GentofteNatten er der fri entré til det nye Experimentarium for gæster fra Gentofte Kommune. Du kan opleve den nye Ørsted demonstration, slå dig løs i Miniverset eller konkurrere mod resten af familien på PULS Torvet.

På GentofteNatten, den 28. september kl. 17-22, bobler Experimentarium over af sjove, lærerige oplevelser. Og hvis du har bopæl i Gentofte Kommune, har I fri adgang til det store science center i Tuborg Havn.

Oplev den nye Ørsted demonstration

Se lyset som aldrig før, når vores piloter demonstrerer elektromagnetisme og genskaber H.C. Ørsteds banebrydende forsøg. Undrer du dig over, hvordan din mobiltelefon pludselig lyser op, når du sætter den i opladeren? I vores demonstration bliver du klogere på, hvordan dit daglige møde med elektricitet egentlig fungerer.

Lys i mørket og bobler i luften

Videnskaben syder også i resten af huset. Lyslabyrinten er klar med både farveløse rum, lysfænomener og skygger i alle former. I Bobleriet bobler sæbeboblerne over, og du kan både være inde i en bobble eller puste dem selv.

I Havnen kan du prøve verdens største Interaktive udstilling, og i Den Interaktive Biograf er I med til at til redde verden fra en mystisk tåge af inaktivitet, der har lagt sig over alt.

Miniverset indbyder til leg og læring for de yngste, mens PULS Torvet inviterer hele familien til at dyste, og hvor pulsen ryger helt i vejret!

Kort sagt: Det bliver ikke nogen kedelig aften!

Program for GentofteNatten

17.15 Demonstration: Fra magnetisme til havvindmøller
17:45 Sæbebobleshow på Lille Scene
18:45 Demonstration: Gætteleg om vand og sikker badning
19:45 Forsøgsshow på Lille Scene
20:30 Demonstration: Gætteleg om vand og sikker badning
21:00 Demonstration: Fra mund til mås – Dissektion af fordøjelsessystemet
21:15 CO2-demonstration

NB! Forbehold for programændringer. På dagen for GentofteNatten kan du i Dagens Program se eventuelle tilføjelser og ændringer.

Experimentarium forbeholder sig ret til at lukke dørene på GentofteNatten, hvis antallet af gæster når det maksimum, som er fastsat af brandmyndighederne.

Se mere