Studiejob på Experimentarium

Har du et stærkt servicegen? Så er det måske dig, vi har brug for til vores skønne butik og billetsalg.

Det bobler og syder stadig på Experimentarium. Forventningsfulde børn og voksne strømmer i titusindvis ind til oplevelser i videnskabens og teknologiens tegn. Vi søger derfor flere hænder til vores butik og billetsalg som kan hjælpe med at tage godt imod vores dejlige gæster.

Din varme velkomst betyder, at ingen er i tvivl om, at de er kommet til Experimentarium – et science center i verdensklasse. Du giver altid en ekstraordinær god gæsteservice og sørger for, at butikken altid står skarpt.

Du bliver en del af et ungt team som har et godt fællesskab både i og udenfor arbejdstiden. Du får et arbejde med mange forskellige opgaver, hvor tillid, humor, omsorg og respekt er de bærende værdier.

Vi tilbyder:

  • Arbejde i weekender og ferier – 6 til 16 timer om ugen, med mulighed for ekstra vagter i ferierne
  • Hurtig tiltrædelse og mulighed for vagter i den kommende sommerferie
  • Løn i henhold til overenskomst
  • Arbejdstiden ligger mellem kl 9.00 og 17.30
  • Erfaring indenfor servicebranchen

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du:

  • Har et stærkt servicegen
  • Er en god og troværdig kollega
  • Som person er åben og positiv
  • Kan arbejde i weekender og ferier

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og dit CV. Send til jobbutik@experimentarium.dk. Vi kalder løbende til samtale. Tiltrædelse hurtigst muligt.