Med den nye app fra Experimentarium kan I gå på jagt efter trofæer i udstillingerne.

Gå på X Jagt

Bliv Megahjerne på Experimentarium i efterårsferien

Mikroskoppudser, Grundstofjæger, Nobelpristager, Einstein… MEGAHJERNE! Fra efterårsferien kan du stige i graderne, jagte trofæer og løse masser af sjove udfordringer med den nye Experimentarium app.

Experimentariums forunderlighedsgenerator slår gnister hver dag i hele efterårsferien.

Oplev hele fire etager fyldt med sjov videnskab og forunderlige eksperimenter for hele familien.

Dagens program byder på flotte shows og spændende demoer, som sætter ild i olien, damper af tøris og dykker dybt i kroppens mysterier. Der er længe åbent fredag og i weekenderne, hvor Experimentarium først lukker kl. 19.

Tjek dagens program og se, hvad der sker

Bliv Megahjerne i den nye Experimentarium app

Ny Experimentarium App

Ny Experimentarium App

Fra efterårsferien får de interaktive oplevelser på Experimentarium nye dimensioner med lanceringen af Experimentarium app.

Mens du plasker dig til viden om vand, leger med lyset, blæser firkantede sæbebobler eller gnubber liv i en gærcelle, scorer du trofæer på din mobil som fx Bobl-o-man-trofæet, Hoppemesteren eller Løvebrølet, og jo flere trofæer, du får, desto mere stiger du i levels. Kan du klare udfordringerne og gå hele vejen fra laboratorierotte-træner og ende som Nobelpristager, Einstein – eller måske endda Megahjerne?

App’en indeholder også spillet X Jagten. I X Jagten skal du hele Experimentarium rundt for at samle ledetråde til at samle det særlige X trofæ. Klarer du den udfordring, kan du indløse X trofæet i Experimentariums butik og få en sjov gave med hjem.

Der er masser af skjulte hemmeligheder og trofæer at score, og der kommer nye til, hver gang du besøger Experimentarium.

Hent Experimentarium app’en

Hent app’en og bliv helt klar til trofæjagten:

Du kan udforske det hele på egen hånd, eller du kan dyste med din familie eller gode venner – det er helt op til dig, hvordan du vil spille. Det eneste du behøver er en mobiltelefon, nysgerrighed og legelyst.

App’en er særligt henvendt til nysgerrige børn mellem 7 og 15 år, som kan lide sjov videnskab og mobilspil – men både voksne og mindre børn kan selvfølgelig også spille med.

Experimentarium app indeholder også et digitalt kort over Experimentarium samt info om dagens program og aktiviteter. App’en er gratis, og kan hentes til iPhone og Android.

Læs mere om Experimentarium app her

Efterårsferien for de yngste

I det naturvidenskabelige legeunivers Miniverset kan de yngste børn (1-5 år) blandt andet eksperimentere med vinden. Vinden kan man ikke se, men man kan mærke den. Den kan skubbe til ting eller få dem til at flyve rundt. Nogle ting flyver let væk med vinden, mens andre slår flotte saltomortaler. ’Blæsten’ er ét af Miniversets syv sjove områder, hvor du og dit barn lærer om naturvidenskab, mens I leger sammen.

Læs mere om Miniverset

Sidste tur under huden i BODY WORLDS

Efterårsferien er den perfekte anledning til at opleve den verdensberømte, anatomiske udstilling BODY WORLD, inden udstillingen slutter den 3. november 2019.

I BODY WORLDS får du et hudløst ærligt kig ind i din fascinerende krop. Hvordan trækker vi vejret og hvordan kommer blodet helt ud i lillefingeren? Hvorfor skal vi leve sundt og hvad sker der med kroppen, når vi ikke gør det?

BODY WORLDS er åben hver dag i Experimentariums åbningstid og adgang til udstillingen er inkluderet i entréen til Experimentarium.

Læs mere om BODY WORLDS

Experimentariums åbningstider i efterårsferien er:

Mandag til torsdag: Kl. 9.30 – 17
Fredag og weekender: Kl. 9.30 – 19

 For yderligere presseinformation

Christian Juul Yssing
Presseansvarlig
M: 41 39 17 08
E: christiany@experimentarium.dk

Se mere